Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

260 pestalözzi: „et schweizerblad“. dets Natur en egen Støbning. Og det første, han saa vil give Barndommen af hvad Barndommens er, bliver Retten til at tænke med sine egne, naturlige Tanker for at forhindre den tidlige usunde Modenhed, der for-kvakler det hele Menneskevæsen. „Nødvendigt er det“, siger han, „at holde inde med den Udmattelse, som ødelægger Europas Ungdom ved den altfor tidlige Udrugning af den Aands og Legemes Mandbarhed . . . Naturen har omhyllet Menneskets højere Anlæg ligesom med en Skal; sønderbryder du denne Skal, førend den aabner sig af sig selv, saa afslører du en umoden Perle og tilintetgør den Livets Skat, som du skulde bevare for dit Barn.“ Og navnlig indpræger han Skadeligheden af den for tidlige Indpodning af en bestemt religiøs Retning: „Religionens Pligter ere ikke Føde for Patteglutter og dens Ofre ikke Legetøj for Børn.“ Fint og smukt udtaler han, hvorledes Afhjælpeisen af de legemlige Fornødenheder tidligst paa naturlig Maade lægger Grundvolden til det religiøse og det moralske ved den Taknemmelighed og Kærlighed, den afføder, og fremkalder den Arbejdslyst, som er Sædelighedens sikreste Værn. Til at tilfredsstille denne Lyst har det huslige Liv Smaaarbejder nok, og ingen behøver at lade sine Børn springe ud over Hjemmets Dørtærskel og Dagens Dont. Pestalozzi udtrykker dette billedlig saaledes: „Det vilde være godt for Mennesket, om det end er Jordens Herre, hvis det ret gav Agt paa, hvorledes det kære Kvæg opdrager sine Unger; det vilde være godt for ham, om han saa og mærkede, at Kalvens Moder ikke vil lære det unge Dyr at flyve, at det gamle Æsel øver sin Søn i Taalmodighecl og Tilfredshed og advarer ham for den lettroende Raa'buks