Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Friederich Fröbel. 1871. Tyskeren Friederich Fröbel, som levede fra 1782 til 1852, var af Natur en forunderlig Digtertænker. Han havde Digterens Sans for de enkelte, bestemte Livstræk og Evne til at nyde Livet helt og rigt igennem Virkelighedens Tilfældigheder, og Tænkerens Trang til at finde Ligheden og Enheden i alt, til at forstaa Loven, der virker gennem Tilfældighederne. I sin Barndom trængt tilbage i sig selv ved uheldige Familieforhold blev han en tiaarig Grubler, hvem Livets Gaader holdt i en stadig, urolig Higen og Søgen. Han hørte sin Fader, der var Præst, tale strængt og alvorligt til sine Sognebørn om Kønsforseelser og skildrer sine Følelser saaledes: „I min Uskyldighed og Barnlighed følte jeg en dyb Smerte og Sorg over, at Mennesket ene blandt Skab-ningerne var givet til Pris for en saadan Kønsadskillelse, som gjorde det saa vanskeligt for det at finde det rette. Jeg kunde ikke, hvad der dog var en fuldstændig Nødvendighed for mit Sind og Hjærte, for mit Indre, finde noget forsonende i eller udenfor mig, og hvorledes skulde dette ogsaa have været muligt i min Alder og i mine Forhold? Da kom min ældste Broder,