Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

264 FRIEDERICH FRÖBEL. der som alle mine ældre Søskende levede borte fra Hjemmet, tilbage paa nogen Tid, og han gjorde mig, da jeg ytrede min Glæde over Purpurtraadene paa Hasselknopperne, opmærksom paa en lignende Kønsforskel hos Blomsterne. Nu var mit Sind tilfredsstillet; jeg erkendte i, hvad der havde trykket mig, en over den hele Natur udbredt Indretning, som endog Blomsternes Stille og skønne Vækst var underkastet. Fra nu af var i mine øjne Menneske- og Naturliv, Sinds- og Blomsterliv uadskillelige, og jeg ser endnu mine Hasselblomster, hvorledes de som Engle aabnede Naturens store Gudstempel for mig. Jeg fik, hvad jeg behøvede: ved Siden af Kirken et Naturtempel, ved Siden af det lidenskabelige og hadende Menneskeliv et roligt, stille Planteliv. Fra nu af var det, som om jeg havde grebet Ariadnes Nøgle, som skulde føre mig gennem alle Livets Vild-og Slynggange, og et mere end SOaarigt, rigtignok ofte helt tilbagetraadt, af store Mellemrum formørket Liv i Naturen har i denne, navnlig i Plante- og især i Træverdenen, vist mig et Spejl, jeg kunde gærne sige et Sindbillede paa selve Menneskelivet i dets højeste, aandeligste Forhold, saa at jeg erkender det for en af de største og dybeste Forudanelser af det menneskelige Hjærte og Liv, naar der i den hellige Skrift tales om et Erkendelsens Træ paa godt og ondt. Hele Naturen lærer os at adskille det gode fra det onde, selv Krystalskikkelsernes og Stenenes Verden, men for mig ikke saa levende, roligt, klart og aabent som Plante-og Blomsterverdenen. Jeg sagde: Mine Hasselblomster rakte mig Ariadnetraaden.“ Hvad dei’ saaledes glimtede for hans Barnetanke, bliver det, der efterhaanden kaster sit fulde, klare Skin over hans Liv; hans Maade at udvikle sig paa er ikke voldsomme Spring, bratte