Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FBIEDERICH FBÖBEL. 265 Overgange fra Mening til Mening, men den, at hans Tanker, der allerede tidligt røre sig i ham som en dunkel Naturmagt, langsomt løfte sig op af den Dæmring, hvori de i Begyndelsen ere indhyllede for ham selv, lidt efter lidt faa Form og Skikkelse og først bagefter ret forstaas og begrundes. Det gaar ham som enhvei, dei har noget at føde; han mærker den anelsesfulde Uro og de forunderlige Veer, først bag efter bliver det ret klart hvad det er, der er født. Det Tankeindhold, som arbejder sig frem i ham, og som praktisk sætter en Frugt i hans Alderdoms Gerning „Børnehaven“, er følgende: Alt Liv har sit Udspring fra én Kilde, fra Gud, der er Livet i alt Liv, Væsenet i alle Væsener, Enheden i al Mangfoldighed. Tilværelsen er fra øverst til nederst ligesom af ét Stykke, besjælet af ét mægtigt Äandepust; alle de forskellige Former af Liv staa i indre levende Forbindelse og danne tilsammen en Trinstige, ad hvilken Livet naar fra sin ringeste, svageste Begyndelse til sin højeste Blomstring og Rigdom, og denne Udvikling fra en Spire med indre Anlæg i uudfoldet Sammenhæng til den fuldvoksne Form, hvori alle Mulighederne ere virkeliggjorte, hele det skjulte Indre traadt frem i ydre Mangfoldighed, er Særkendet for alt Liv, Udtrykket for Guds Skaberkraft. 'Det lavere Liv optages som Led i det højere og bliver dets Sindsbillede og Forbillede; Naturens Love er den Grund, hvorpaa Menneskelivet bygges. Alt Liv faar samme Formaal: at udfolde indenfor sin Naturs Grænser sit indre guddommelige Væsen. Tilværelsen deler sig ikke i et Guddomsliv og et Verdensliv, der staa i Modsætning til hinanden; men V ordenslivet er ligesom det Udvortes, hvorigennem Gud-domslivet aabenbarer sig. Det hele uendelige Liv pul-