Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

266 FRIEDERICH FRÖBEL. serer i hvert enkelt Punkt af Tilværelsen, hvert enkelt Liv suger sin Næring og sin Kraft af det store uendelige Hele, hvis Liv det bærer i sig i sit eget Liv, og er paa sin bestemte Plads i Rum og Tid efter Tilværelsens guddommelige, nødvendige Lov, fordi det paa denne Plads paa rette Maade bliver Led og Del af den altomfattende Virksomhed. Tre Rødder har derfor alt Liv: i sig selv, i den Enhed, der er alt Livets Grund, og i den Mangfoldighed, der er Summen af alt Liv. Og da den hele, enhedsbaarne Tilværelse spejler sig i hver enkelt Livsvirksomhed, saa bliver alt Liv organisk, udfolder sig fra sit eget Midtpunkt og blomstrer i Summen af sine udviklede Anlæg for igen at drage dem indad og samle dem som skjult Midtpunkt i det nye Liv, det frembringer; saaledes rummer Frøet i sitindre den fuldmodne Plante, og denne samler igen sin Kraft i det nye Frø, der fortsætter dens Liv. Livet bliver et Vekselspil mellem det indre, der forvandler sig til ydre, og det ydre, der forvandler sig til indre, mellem Enheden, der udvikler sig til Mangfoldighed, og Mangfoldigheden, der forbinder sig til Enhed. I Menneskelivet er saaledes Videnskaben den Forvandling, ved hvilken den ydre Mangfoldighed knyttes sammen i Bevidsthedens indre Enhed, Kunsten den Virksomhed, i hvilken den indre Enhed strømmer frem i ydre Mangfoldighed. Dette organiske Liv udvikler sig i større og større Kredse, i hvilke de mindre optages uden at tabe deres selvstændige Midtpunkt, paa samme Maade som Jorden paa én Gang er et Livshele for sig og et Livsled af Solen. Paa sit højeste Trin sender det organiske Liv fra sit Centrum, Gud, sine Radier ud over hele Tilværelsen. Menneskets Opgave er med Bevidsthed at udfolde alle sin rige Naturs Anlæg og med Bevidsthed at træde i Forhold til