Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

293 Ts W S g s intet af Forsøgene er ført til Ende, saa kunde det i begge Tilfælde ligge i den syge Filantrops Mangel paa Udholdenhed og Taalmodighed. Om der end i „Børnevennen" findes færre Afstikkere bort fra Fortællingens lige Vej end ellers i Ewalds prosaiske Skrifter, og om han end indlader sig paa en Del, særlig naturvidenskabelige, Æmner, som han ikke plejer at omhandle, saa er dog Stilen og Fortællemaaden i det hele hans; Lysten til at tegne Portrætter og fortælle Anekdoter findes ogsaa andensteds hos Ewald, f. Eks. i „Philets Forslag om Pebersvendene“ og J. E.s „Levned og Meninger“. Af samtidig dansk Litteratur ligner det foreliggende Fragment ikke saa lidt Ugebladet „Ungdommens Ven“ 1770, hvori særlig Skildringen af de optrædende Børn ganske er et Sidestykke til „Børne-Vennen“s. Det er den af Rousseau vakte Bevægelse, især som den kommer til Orde hos de tyske Filantroper, Ugebladet er Udtryk for. Det flyder ind med i den store Strøm af Skrifter, hvorved, efter N. M. Petersen, „hele Litteraturen blev skiftet om, vendt nedad i Steden for opad, og omsat, ligesom i Tyskland, for Børn. Hvad man ikke allerede havde før, det fik man nu: Verdenshistorier for Børn, Lommebøger for Børn, Adresseaviser for Børn, Nytaarsgaver for Børn, Gavnlig, item Uskyldig, Tidsfordriv for Børn, Astronomisk Børneven, Lommebog for Fædrelandselskere og deres Børn, Fortællinger for Børn, Skuespil for Børn, hele Biblioteker for Børn, Mærkværdige Børns Levned (lig Berømte Mænds) o. desl., „alt“, siger Gervinus træffende, „alt endnu langt vigtigere for de store Børn end for de smaa“.“ Kærligheden til Børn er, i Ewalds Manuskript som hos dets tyske Forbilleder, Drivkraften hos Opdrageren, hos Børnene er Lysten det, der skal drive Værket; Undervisningen skal være dem