Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

OPDRAGELSE I KINA. 23 rinen at høre paa, medmindre Klagen ei undei ski e\ en af Faderens Fader og derved bliver en Faders Klage over sin Søn. Naar en Søn udskælder, slaar eller dræber sin Fader, sættes hele Provinsen i Bevægelse, Embedsmænd afsættes, Forbryderen henrettes, hans Hus nedrives, og en Skamstøtte rejses over ham. I Aaret 1865 havde en Mand, hjulpen af sin Kone, slaaet sin Moder. I Følge en kejserlig Befaling skulde de begge flaas levende, deres Legemer kastes i en gloende Ovn, deres Ben samles op af Asken, stødes til Pulver og spredes for Vindene. Hovedet for Slægten, de hørte til, skulde kvæles tillige med Mandens Farbroder og to ældre Brødre, hans Faders Farbroder halshugges; hans Naboer skulde have 80 Stokkeprygl og landsforvises, Formanden for hans Studiefæller ligesaa; de to øverste Embedsmænd paa Stedet skulde miste deres Rang for en vis Tid. Konens Moder skulde have 4 kinesiske Skrifttegn indgravede i Ansigtet, der betegnede, at hun havde forsømt Pligterne mod sin Datter, og forvises til en fjærn Provins; Faderen miste Retten til at tage nogen højere Lærdomsgrad, have 80 Stokkeprygl og ligeledes forvises. Synderens Moder skulde være Vidne til, at hendes Søn blev flaaet, men daglig have et Maal Ris udleveret af Provinsens Skatmester til sit Underhold, hans Søn skulde have et andet Navn og gives under Øvrighedens Varetægt, hans Jorder en Tid lang ligge udyrkede. Endelig skulde en Beretning om Brøden og Straffen udbredes over hele Riget. Jo flere Sønner en Mand efterlader sig, des bedre opfyldes Slægtens Forpligtelser mod dens Forfædre Og det er hos Kineserne en fast Grundsætning:^ „Befolkningens Mængde er Fyrstens Hæder, men Savnet a