Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FORTIDENS SKOLESKUESPIL. 439 Troen til Inderne. 4. Den triumferende Kirke viser der-paa den stridende Rækken af de Martyrer, som, førte til Østen af Xaver, skulle udøse deres Blod der, og den Ære, der er beredt dem i Himlen. For at sætte Stemplet paa Xavers Genius kalder Iveren Taalmodigheden frem af en Tornebusk, og paa Taalmodighedens Befaling flagre himmelske Genier rundt om en Rosenhæk og plukke Roser, der skulle opbevares til Xaver i Evigheden. Iveren befaler saa Taalmodigheden at prøve Xavers Genius paa Tornene, og den staar Prøven ud. 11. 1. Nedkaldte fra Himlen flyve nu Vestenvindene, Favonius og Zefyr, hen over Havet, fordrive Norden-vindene, Aquilo og Boreas, saa Havet er stille, medens Længslerne sejle til Europa („Fra Luften tage de Vejen ned til Havet.“ „Havet svulmer.“ „De besætte Havet.“ „Brydes.“ „Bølgerne rejse sig og lægge sig.“ „Boreas forsvinder.“ „Havet er i Ro.“) 2. Over det tæmmede Hav sejle østens Længsler (1, 2, 3, 4, 5) til Europa, og Medbørsvindene („der svinge sig op til Luften“) og Tritonerne („der omringe Skibets Sider“) begunstige dem. 3. Iveren fører Natten og Stjærnerne hen over Jorden for under Hvilen at førestille Xaver, hvor stor en Byrde han til Ære for Gud tager sig paa at bære (Replikskiftet finder Sted mellem Iveren, Xaver, Stjæme 1 og Stjærne 2, medens „Stjærnerne drage frem i Natten ). 4. Xaver, der sover midt i en Skare Ætiopere, har i or-nemmelsen af at bære én af dem, og Ætioperne beundie Xavers Dyd, for hvilken én Jord ikke er nok (i deres Beundring „tørre de hans Pande“ for at „vaske sig i hans Sved“, „en Kærlighedsbølge“). Under Kordanse sammensætte de af Træbuer en anden Jord til ham og bygge derpaa af de samme Buer et Skib, hvorpaa han kan føres til Østen. 5. Xaver vaagner nu af Søvnen