Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

X FORTIDENS SKOLESKUESPIL. begravet i det skjulte Mørke; som uskyldig har lagt Hovedet under den faldende Økse og ofte har hen givet sine Indvolde til at gennemrodes af det haarde Jærn, sin Lunge og Lever til at granskes af Staalet, sine Lemmer til at sønderrives af Slanger og vilde Dyr; som lever af de mange Drab paa den for bestandig at kunne dræbes paany; som dør og dog ikke formaar at dø, men kan overleve sin egen Død og selv strø Blomster som Gravoffer ved Jordefærden.“ Da Aarhundredet i 1640 første Gang er udløbet efter Ordenens Stiftelse, skriver Avancinus et Skuespil: Trosiver eller Frans Xaver, Indiens Apostel, en Lovtale over Ordenens Selvopofrelse og Heltemod, hvor det gælder den rette Tros Udbredelse og Kirkens Sag. Som Skelettet kan vise Menneskelegemets Forhold og Bygning, saaledes kan de tørre Overskrifter over Stykkets Scener antyde dets Aand og dets Gang. „Et Kor paakalder efter de orientalske Folkeslags Vane under Sang og Slag paa Pauker og Bækkener den fra østen kommende Sol med forskellige Tilnavne, medens i Vest en ny Sol opstaar i Xaver (under Korets Sang varsle Morgen-stjærnen og Aftenstjærnen, den hellige Tomas og Jesus Xavers Storhed). I. 1. Den ortodokse Tro vækker med sine guddommelige Flammer østen, som er dysset i Søvn med sine Riger, og opflammer dets Længsel efter Xaver. 2. Da Østen med sine Riger er vakt af Søvnen og i Kraft af den fra Himlen sendte Flamme brænder af Længsel efter Xaver, bestemmer det at sende sine Længsler til Europa for at hente ham (Østen, Indien, Travancoris, Japan og Kina ere de i denne Scene optrædende Personer). 3. Iveren for den guddommelige Ære drypper som en fra en Flammesky udgaaende ild ned i Xaver og indgyder ham Længsel efter at udbrede