ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…Af Opdragelsens Historie

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

Forfatter: H. Trier

År: 1893

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 479

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 498 Forrige Næste
TO MINDETEGNINGEK. 447 og stiller dem uvilkaarligt, næsten ubevidst for dem selv og deres Omgivelse, som den første i deres Kreds. Og Thomas Rudbeck fødtes i en Egn, der var stor og ensom nok til tidligt at vække en Drengs slumrende Tanker og Drømme. Nær ved den Bondegaard i Vendsyssel, der var hans Barndomshjem, laa den store Vildmose, omgiven af vidtstrakte Egne, hvorigennem Ry Aa flyder. Om Vinteren var disse Enge et umaadeligt Hav, paa hvis spejlglatte Isflader Drengene mødtes. De forunderligste Former og Figurer dannede Isen, Anledninger til mange krydsende Tanker, og medens alt rundt omkring var øde og dødt, intet Menneske og intet Hus til at skimte, blev Øjet gennem Isens glasklare Dække det Liv vår, der rørte sig paa Bunden af Vandløb og Kanaler. Men fra Aaen, som desuden sjælden frøs ti], holdt en hemmeligt Skræk Drengene borte: Aa-manden stod altid for dem som en gaadefuld, truende Skikkelse, der ingen taalte i sit Rige. Om Sommeren var Engene græsbevoksede, og i Høsten var der Liv og Travlhed mellem de mange Høstfolk, Piger med store, hvide Forklæder og unge Karle i Skjorteærmer, mens Aaen lokkede med de hvide, store Aakander ved sine Bredder og den klare Strøm midt ude. Og i Vildmosen selv med dens Storhed og Ensomhed, som kun Ørnen afbrød, naar den, altid alene, kom flyvende og fløj langt, langt bort til den høje Bakke, der dukkede frem i det fjærne som et blaat Punkt, og hvor den havde sin utilgængelige Rede: hvor ofte fløj ikke der Tanken anelsesfuld med ørnen til dens hemmelighedsfulde Bolig, hvor ofte bankede ikke Hjærtet uroligere i den underlige Frygt, Ensomheden og Stilheden kaldte frem. Og nu Besøgene ved Vesterhavet, med den hvide, dejlige Klit og den endnu dejligere Strand! Mægtigt fyldte