Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

448 . TO MINDETEDNINfiEB. Havet Øjet og Sindet, set fra de høje Bakker eller nede fra selve Stranden, hvor man løb ud og ind med de rullende Bøger, mens man i Sandet fandt opskyllede Levninger af fremmede Landes Herligheder og med Forundring saa paa Strandmaagerne og Rylerne eller hørte de sidstes lange, klagende Piben. Under saadaime Indtryk voksede Rudbeck op, og den Inderlighed, der var hans Mødrearv, fik Næring derved; den romantiske Længsel vaagnede tidligt i ham, men ikke desmindre levede han helt og fuldt i Virkeligheden, glad ogsaa ved det smaa, som Livet bød. Han lavede hjemme Slæde og Seletøj til Hunden og lærte den Kunster, han gjorde smukke Grimer til sin Faders Heste og fine Hylder til sin Moders Mælkestue og hjalp sin ældre Broder med hans Duehuse, medens han var sin yngre Broders trofaste Hjælper i Nød og græd sine modige Taarer, fordi han ikke kunde faa ham til at forstaa, at, hvis han kunde regne sit Stykke, naar Talen var om Rug, saa maatte han ogsaa kunne det, naar det var Byg eller Havre. I Landsbyskoler!, han gik i, vandt han hurtig Hæderspladsen; selv i det ydre traadte det frem, at han var ligesom af et finere Stof end de andre Drenge, hans opvakte, fintformede Træk stemmede godt med den Sans for Renhed i Klædedragt og paa Legem, der var egen for ham allerede som Dreng. En Aften, da Børnene havde faaet Hjemlov, blev han alene staa-ende tilbage i Skolen, og paa Skolelærerens Spørgsmaal om, hvad han vilde, svarede han ganske undselig og stilfærdig, at han vilde bede om et Spørgsmaal at skrive om hjemme, som han havde hørt, at Skolelærerens Søn skulde. Saaledes var Rudbeck som 13aarig Bondedreng. Paa hans Skildring af sit Barndomsliv har Goldschmidt bygget Begyndelsen af sin Fortælling „Ekkoet“.