Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

TO MINDETEGNINGER. 479 Attribut var Riset, og de kolde, skumle Skolestuer fra Morgen til Aften genlød af Skældsord og Jammerskrig, har han allerede saa smukt godtgjort, at kun Mildhed, Kærlighed og Interesse for sin Gerning hos Læreren kan vække den nødvendige Lærelyst hos Børnene; at det for ham gjaldt om, at de unge fik „en sund Sjæl i et sundt Legeme“; at han fordrer lyse, luftige Skolerum med Legepladser og Haver; at ligesom hans Orbis pictus med dens indledende kostelige Dyre-ÄBC er Faderen til vore Børns Billedbøger og Billed-ABC’er, saaledes er han selv en af de første, der opfordrede til at anlægge Skolesamlinger af Na-turaliegenstande, Modeller o. desl.; og endelig, hvad der maaske særlig kan interessere vor Tid, at han i sin Skoleplan bestemt forlangte, at den folkelige Elementår-skole, til hvilken han overantvordede Børnene fra deres 6te til 12te Aar, skulde optage alle Børn uden Hensyn til Stand, Formuesforhold og Køn.“ Af Comeniuses Skrifter har Pio oversat ..Moderskolen“ i det Haab, at „vore Børns Modre maa vide vel at tage Vare paa de Guldkorn, som for det rette Sind til alle Tider ville være at sanke i dette lille Skatkammer“ (S. 9 og 12). Det er let nok at se, i hvor mange Henseender og i hvor høj en Grad Pio var en Discipel af Comenius; det var derfor ogsaa med hans fulde Tilslutning, at vi i sin Tid gjorde Comeniuses Portræt til Titelbillede og Program for „Vor Ungdom“. Selve hans Plan om en organisk Forbindelse mellem den højere og den lavere Skole er i sine Hovedtræk laant fra den gamle bøhmisk-mähriske Biskop. Og at han har staaet i et saadant Discipelforhold, er vel det bedste, der - i ét samlende Udtryk - kan siges om Pio som Pædagog.