Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

478 TO MINDETEGNINGER. 'Frankrigs egen, i saa mange Henseender lærerige pædagogiske Fortid har forenet sig med en alsidig og fordomsfri Stræben efter at indhente og anvende Erfaringer fra Skolens Omräade hos Samtidens andre Kulturfolk, og Landets ypperste aandelige Kræfter have stillet sig i de arbejdendes Rækker som Førere for den nye betydningsfulde Bevægelse“ (1881 S. 165). Han holdt sig derfor å jour med den pædagogiske, særlig den praktisk pædagogiske Litteratur i Udlandet, og pegede snart paa ét, snart paa et andet Spørgsmaal, som han kunde ønske behandlet paa Grundlag af udenlandske Indlæg. I Opdragelsens Historie var Amos Comenius lians Helt. „Vor Tid er næppe i Besiddelse af én pædagogisk Sandhed eller én didaktisk Regel,“ siger han med Føje, „om hvilken Comenius ikke allerede har udtalt sig med den største Klarhed og Bestemthed; og næsten alt det gode, den efterfølgende Tid hilste som noget nyt hos Basedow, Rousseau, Pestalozzi, Frøbel o. a., finde vi enten fuldt udviklet eller klart antydet i hans Skrifter. For i Korthed at angive hans Betydning indenfor Undervisningsvæsenets Omraade, saa have hans Fortjenester hovedsagelig været: at han har paavist Anskuelsesundervisningens Nødvendighed, at han har villet en Folkeskole, i hvilken Moders-maalet kom til sin Ret, og hvor der igennem dette virkedes til sand folkelig Dannelse, at han arbejdede for de hidtil forsømte Realkundskabers Optagelse i Skolen ved Siden af Sprogstudierne, og endelig, at lian tillige, ved Paavisningen af bedre Metoder for Undervisningen i Almindelighed, søgte at befordre en grundig Almendannelse indenfor Samfundets Klasser. Jeg vil dog endnu desuden minde om, at medens paa hans Tid og i lange Tider derefter Skolemestrenes væsentligste