Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 83 Bagen i Forvejen følgende Opslag: „Siden vi have iagttaget, at Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, med den Mildhed, der er ham egen, har afvendt fra os den Syge og Smitte, der længe har holdt vor Skole lukket og tavs, saa have vi besluttet i Morgen at aabne den. Og ligesom vi holde for, at de, hvem den Opgave at undervise paaligger, ville gøre deres Pligt, saaledes have vi troet at burde paaminde dem, der ere her for at lære noget, om, at jo længer der har været Standsning i de offentlige Øvelser, med desto større Iver skulle de omfatte Skolen, og desto flittigere skulle de med den højeste Taknemmelighed søge den.“ Senere hen paa Aaret bestemte Kurfyrsten, at Indtægterne af den hellige Mikaels Stiftelse i Sinsheim skulde indbetales i Pædagogiets Kasse, for at Lærerne og 40 Alumner kunde underholdes deraf. Kort før sin Død bekræftede han i sit Testamente denne sin Gave „for evige Tider uden Standsning, Hindring eller Afbræk“. Franciskanerklostret i Heidelberg, hvis tidligere Beboere som Fran-ciskanerminoritter ved deres lydige og ydmyge Underordnelse under Stifterens strænge Regler havde dannet en Protest mod den øvrige Gejstligheds Hoffærdighed og Fylden, blev nu indrettet til Pædagogiet; dette udvidedes til seks Klasser, og den ældgamle Neckarskole blev forenet med det. Kirkeraadet og Universitets-senatet skulde i Fællesskab styre Anstalten, og Undervisningen gjorde man gratis for derved at besejre Privatskolerne, i hvilke der endnu undervistes i andre Troslærdomme end de reformerte. Der blev udarbejdet nye Love for Pædagogiet, som højtidelig oplæstes for Disciplene, og disse lærte Reglerne for deres Opførsel at kende i det Afsnit, der .særlig omhandlede „de for alle Pædagogiets Disciple fælles Love“, som Fædre og 6*