Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

82 FRA COMENIUSES SAMTID. sprængte med den himmelske Visdoms Dug“ (Hottinger 1656). Sin højeste Glans naaede Kollegiet netop i de Aar, da Comenius opholdt sig i Heidelberg, De mest ansete Statsmænd holdt det for en Lykke og Ære at faa deres Sønner optagne deri. XII. Pædagogiet i Heidelberg. De fra Sapienskollegiet fortrængte klassiske Studier fik imidlertid Oprejsning af Frederik. Den 25. April 1560 gav han Universitetet Ordre til i Forbindelse med Kirke-raadet at udkaste en Skoleplan, som ogsaa efter grundig og moden Overvejelse, ikke uden Rivninger mellem de to Myndigheder, saa Dagens Lys og godkendtes af Fyrsten. Den genfødte et 14 Aar i Forvejen paa Artist-Fakultetets Forslag oprettet, men senere hensygnet og opløst Pædagogium eller Gymnasium, der nu med sine to Klasser og tre Lærere skulde danne en Forskole for Sapienskollegiet og Artist-Fakultetet. Udgifterne ansloges til 300 Gylden aarlig, af hvilke Universitetets Kasse skulde udrede Halvdelen og Kurfyrsten gav Løfte om den anden Halvdel. Skolen aabnedes den 28. Novbr. 1560, og straks den første Dag meldte der sig 60 Disciple, som hver rnaatte betale to Gylden aarlig i Skolepenge. For at faa dygtige Lærere tyede man for en stor Del til Udlændinge og gav en forholdsvis høj Løn, til enkelte 100 — 130 Gylden. I Løbet af faa Aar blomstrede Skolen ogsaa op og blev, efter en Tid lang at have været lukket paa Grund af Pest, aabnet paa ny den 10. Marts 1565. Paa Universitetets Døre læstes