Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FKA COMENIUSES SAMTID. 81 Karakter, og aldrig havde de studerendes Antal været saa stort. XI. Sapienskollegiet i Heidelberg. Interessen for Undervisningsvæsenet gik i Arv hos de pfalziske Kurfyrster; det Kirke- og Klostergods, Frederik inddrog, anvendte han til bedste for Kirker, Skoler og Hospitaler, og 24,000 Gylden skød han aarlig til af sin egen Kasse for at hjælpe paa Skolerne. Nøjest knyttet til Universitetet stod Sapienskollegiet, som 1555, efter at alle Munkene vare dragne bort, var oprettet i det Äügustinerkloster, hvori Luther havde ringet den nye Tid ind. Efter Stifterens Plan skulde det være en Fribolig for 60-70 fattige, men dygtige Ynglinge, som her skulde finde et Hjem, hvor de fik Kost, Klæder, Bøger og Sygepleje og hvor de gennem almindelige filosofiske og klassiske Studier skulde forberede sig til Studiet af Fagvidenskaberne. Der udnævntes straks tre Lærere til at bo sammen med dem for at undervise dem og føre Opsyn med dem, og, staar- der i Statutbogen, „Alumnernes Arbejder skulle nøje afmaales efter hver enkelts Kræfter, da ikke alle have samme Forstand og Duelighed“. Først Frederik III bragte det saa vidt, at Kollegiet husede det fulde Antal Alumner, men forandrede det tillige 1561 fra en filosofisk Forskole, der var knyttet til Artist - Fakultetet (det filosofiske), til et af Kirkeraadet afhængigt teologisk Seminarium, hvis Fostersønner „Ursinus, en Mand i sin blomstrende Alder med en fyrig, ildfuld Aand, en skarp og gennemtrængende Dømmekraft, én mangesidig og udsøgt Lærdom be- H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger II. 6