Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

80 FBA COMENIUSES SAMTID. droges Kurfyrsten efterhaanden helt over paa den kal-vinske Side, og 1563 sagde han aabent sig og Pfalz løs fra Lutherdommen. Kirketjenesten ordnedes med reformert Simpelhed og Prunkløshed, Bøn og Prædiken blev dens eneste Bestanddele, Altre og Krucifikser fjærnedes fra Kirker og Veje som „Afgudsværk“, Korkaaber og Messesærke uddeltes til de fattige, og Kurfyrsten overdrog to af sine betroede Mænd, Zach. Ursinus og .Casp. Olevianus, at slaa de kalvinske Troslærdomme fast i en Katekismus, den berømte Heidelbergerkatekismus, der har bevaret sin Livskraft til vore Dage. I stort og smaat lagde Frederiks kirkelige Iver sig for Dagen, Kalvinismen var bleven den Livstanke, der beherskede den fromme, jævne og tarvelige Mand, „som med mange Regentdyder forenede næsten alle en Privatmands“; selv i alle Enkeltheder ledede han personlig Reformerne. Bibelen oversættes, Salmerne bearbejdes til kirkeligt Brug, Lærebøger affattes, Kirkeordninger udstedes, Synoder og Visitatser afholdes; endogsaa hans Politik udadtil er præget af samme Aand, og' han er blandt de første, der undfange den, ogsaa hans Efterkommere besjælende, Tanke om et stort protestantisk Forbund, der skulde bryde Vej for Kalvinismen i Stat og Kirke. Han strækker sin mægtige Haand ud over forfulgte Trosfæller, og Heidelberg blev Tilflugtsstedet for landflygtige Kalvinister fra hele Europa; en udvalgt Skare af aandelige Stridsmand var snart samlet ved dets Universitet og kæmpede ogsaa der, støttet af Kurfyrsten, det reformerte Lærebegreb igennem. Fortidens Skolastik afløstes af en friere videnskabelig Granskning. Schweizere, Nederlændere, Englændere, Polakker, Franskmænd og Italienere strømmede til det eneste Universitet i Tyskland, der havde en strængt reformert