Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

VI Fortjenesten er herefter saavel i den store som i den lille Bedrift størst i Kjobenhavn, derefter komme Provinds-Kjøbstæderne, sidst Landet. Saavel Mændene som Kvinderne synes overalt at have størst Fortjeneste ved at arbeide i den store Bedrift og af denne igjen, paa en Undtagelse nær nemlig Kvinderne i Kjøbenliavn,. i saadanne Bedrifter, hvor Dampkraft anvendes. De for de forskjellige Kjøn fremkomne Resultater kunne atter forenes med hinanden, saaledes som skeet paa nedenstaaende lille Tabel, der viser, hvor meget Mand og Hustru aarlig kunne tjene, naar de begge deltage i Arbeidet. Mandens Næringsvei. Hustruens Næringsvei. — - I den store Bedrift. Snedkere, Tømrere osv. Smede. Skomagere. Skrædere. Møllere og Bagere. Murere. Vævere, Gar- vere etc. Malere. hvor Damp- kraft an- vendes. . hvor Damp- kraft ikke anvendes. 3W W W W 3W VM tøf I den store Bedrift, livor Dampkraft anvendes 596 568 565 536 474 467 586 530 540 495 hvor Dampkraft ikke an- vendes 601 573 569 541 478 472 591 535 547 500 Skomager-Arbeide 591 563 559 531 439 462 581 525 537 490 Skræder-Arbeide 567 539 535 507 444 438 557 501 513 466 Vævning etc. 569 541 538 509 447 440 559 503 515 468 Det maa dog vel erindres, at denne høiere Fortjeneste for Mand og Hustru er beregnet paa, at ogsaa Husti uen hele Arbeids-Aaret rundt har Beskjæftigelse i en af de anførte Bedrifter. Den daglige Gjennemsnits-Arbeidstid i de forskjellige Bedrifter for voxne Mænd, voxne Kvinder, unge Mennesker og Børn findes fremstillet paa Tabellerne 16—19. Efter disse synes der ingen Forskjel at være paa de unge Menneskers og de Voxnes Arbeidstid; denne er i Reglen c. 12—13 Timer daglig, heri indbefattet Tiden til Hvile og Maaltider; i nogle Professioner sættes dog Gjennemsnittet høiere. Arbeidstiden for Kvinder er næppe synderlig forskjellig fra Mændenes, efter Tabel 7 er den endog i enkelte Haandværk snarere længere end disses. For Børns Vedkommende er Arbeidstiden i Reglen holdt indenfor rimelige Grændser, dog med Undtagelse af enkelte Haandværk, som Skomager-Haandværket; det synes iovrigt som om Børn holdes længere beskjæftigede i de industrielle Virksomheder paa Landet end i Kjøbstæderne. Hviletiden (Tabellerne 20—23) viser sig overalt at være omtrent 2 Timer, noget over eller noget under; hvor Hviletiden for Born paa nogle Steder gaaer under 1 Time skyldes dette selvfølgelig, at de arbeide saameget kortere. Arbeidsaarets Længde o: Længden af den Tid Arbeideren kan finde Beskjæftigelse i sin