Oplysninger om Arbeidernes Oekonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872

vil Profession Aaret rundt, findes anført paa Tabellerne 24—27; det skal med Hensyn til disse kun bemærkes, at 1 Arbeids-Maaned er sat til 25 Arbeidsdage. Ligesom de ovenfor omhandlede tabellariske Fremstillinger af den aarlige Gjennemsnits-Fortjeneste i de forskjellige Bedrifter ere fremkomne ved en Sammenstilling af de Tabeller, der angive den daglige Gjennemsnits-Fortjeneste og de, paa hvilke Arbeids-Aarets Gjennemsnits-Længde er angivet, saaledes er Tabel 11, paa hvilken den Sum er opført, der aarlig udbetales til samtlige paa Indberetningerne opførte Arbeidere, fremkommet ved en Sammenstilling af de Summer, som angives daglig at blive udbetalte i hver Bedrift og det Antal Dage af Aaret, paa hvilke denne Sum virkelig udbetales. Det sees af denne Tabel at der til de c. 40,000 Arbeidere aarlig udbetales en Sum af over 8 Millioner Rigsdaler. Naar der herefter sporges, hvor stor en Sum der kan antages aarlig at blive udbetalt til samtlige i Dan- mark i Industriens Tjeneste som Medhjælpere beskjæftigede Personer, maa det, som alt berørt, erindres, at det næppe er muligt med Sikkerhed at bestemme Forholdet mellem Antallet af de paa Schema A. opførte Arbeidere og den samlede Arbeiderbefolkning; men antages det, som foran udtalt, at de her omhandlede c. 40000 Arbeidere udgjøre henved Halvdelen af samtlige Arbeidere i Landet, der beskjæftiges i Industriens Tjeneste, vil der aarlig i hele Kongeriget blive udbetalt c. 16 Millioner Rigsdaler i Arbeidsløn til de indu- strielle Arbejdere, Mænd, Kvinder og Børn. Paa dette Punkt synes der imidlertid at være Grund til ud- trykkelig at fremhæve, at samtlige de meddelte Oplysninger ere indsamlede i Slutningen af Aaret 1872, og at de faktiske Forhold derfor i -Øieblikket kunne afvige fra den fremstillede Tilstand, Noget der særlig er Grund til at antage med Hensyn til Arbeidslønnens Størrelse. Til nærmere Oplysning om de specielle københavnske Forhold indeholde Tabellerne 29—31 nogle detaillerede Opgivelser vedrørende Arbeidslønnen m. ni. i de forskellige Virksomheder saavel for Mænd som for Kvinder, hvilke Tabeller ikke give Anledning til særlige Bemærkninger. Tilbage staaer endnu at knytte nogle Bemærkninger til de paa Schema A. opstillede almindeligere Spørgsmaal, forsaavidt disse ikke ere medoptagne i det Tidligere. Det er da navnlig Spørgsmålene om Mandens Bierhverv og om Hustruens særskilte Erhverv der skulle omtales. Det synes at frem- gaae af Indberetningerne, at Manden i Reglen ikke søger noget Bierhverv; kun i enkelte Haandværk navnlig Murernes, omtales Bierhverv som almindeligt (Kakkelovns-Rensning) og som givende et o-odt Udbytte. Musik nævnes jævnlig paa Landet som givende en Bifortjeneste. Som saadan opføres end- videre hyppigt paa Landet Indtægt af Have eller Jord, men det er da saare vanskeligt at see, om denne Indtægt ikke snarere maa betragtes som Hoved-Indtægten og Haandværket som Bierhvervet. Oplysningerne om dette Spøi’gsmaal ere i det Hele lidet fyldestgørende, ligesom Opfattelsen af, hvad der forstaaes ved Bierhverv saa forskjellig, at Besvarelserne ikke kunne siges at give noget virkeligt Udbytte. Dette er ligeledes Tilfældet med Spørgsmaalet, om Hustruen ved særskilt Erhverv bidrager til Familiens Underhold; det omtales vel gjennemgaaende, at Hustruen beskjæftiger sig med de almindelige kvindelige Sysler som Vadsk, Rengøring, Syning, Kartning, Spind, Modepynt og lignende, ligesom ogsaa oftere Små- handel nævnes som givende et ikke ringe Bidrag til de fælles Fornødenheder, men iøvrigt give Besvarelserne kun spredte Bemærkninger uden synderlig Værd. Som alt anført foran (Side III) egner Besvarelsen af andre af Spørgsmaalene sig ikke til en samlet Fremstilling; navnlig vilde dette være fuldstændig umuligt med Hensyn til Sporgsmaalet om, i hvilket Omfang Arbeiderne overgaae til selvstændigt Erhverv. Det fremgaaer af Besvarelserne, at det ikke er almindeligt, at Arbeiderne have Andel i Bedriftens Udbytte, hvorimod det temmelig hyppigt er Tilfældet, at der navnlig ved store Bedrifter findes Hjælpekasser for Sygdomstilfælde og lignende.