Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

91 Datidens Love Noget af de falfle Forestillinger om Betydningen af en tæt Befolkning og om det Rette i kunstig ved Udstykning og paa andre Maader at forøge dennes Tal. Man er frem- deles ikke altid fri for Tidsalderens „sentimentale Humanitet!" I et og andet enkelt mindre Punkt ganer man vel ogsaa lidt voldsomt frem og viser sig at hore til den rette Fornufts Tid, men andet- steds omstyrtes det politiske Samfund tilligemed det sociale. Især er man dog, som naturligt er for Absolutismen og for den under Absolutismen udviklede forste Udgave af frisindet Tænkemaade, endnu altfor tilbøjelig til selv at ville regulere. Man indskrænkede sig ikke til at srigjore Bonden og til at sikkre hans Retsstilling; Chr. Colbjornsen troede det tillige rig- tig at fastslaa eller at indføre Fæstetvangen eller Forpligtelse til at give Gaardene i Fæste paa Mands og Enkes Livstid eller i Forpagtning paa flere Liv eller paa 50 Aar; han kunde ikke forudse de Forviklinger, denne Bestemmelse vilde medføre. Selv Reventlow troede ikke blot at burde udstrække Udskiftningen af det fordærvelige Fællesflab til Skovene, hvor om mulig sikkert endnu flere Grunde talte for dets snarlige Ophævelse, men an- saa det tillige for rettest ved Fredskovsforpligtelsen at tvinge til streng Bevarelse af Skoven; han saae ikke, at det, der i øje- blikket nærmest var en Tvang for Ejerne til med Kraft at varetage deres egen Interesse, snart under Udviklingen vilde blive et Baand paa Landets okonomifle Kræfter, paa dets Kapitaler, paa dets Agerbrug og paa Udviklingen af frivillig Træplantning, ja at det endogsaa vilde flade Udviklingen af den af ham selv anbefalede okonomiste Skovdrift. Et stærkt Exempel paa Reguleringen er endelig den hele vilkaarlige Ordning af Udstykning og Sammenlægning, som ganfle vist navnlig formuleres i Forordningen af 1819. Det er dennes i Praxis vigtigste Indskrænkning, at ingen Bondegaard ved Salg maa formindskes til under 40 Tdr. Ld. Middeljord. Det er en Bestemmelse, som strax bliver til ikke faa jydste Bonders Ruin, idet de i den folgende flette Tid forhindres i at redde sig ved at sælge Lodder fra Gaardene; den flaber Leje- og Fæstehuse