Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

30 Hensyn til § 187 skulle vi bemærke, at det desværre kun varede et Aar, inden Martfelt maatte opgive sin Paastand, at enhver, der talte i Selskabet, skulde tale Danfl, om han end ikke talte det „Del". Det hænger udentvivl sammen med, at man hurtigere og fuldstændigere, end man havde ventet, naaede sit fromme Dnske i § 306. Selskabet bad Statsminister Bernstorff om at overrække Kongen dets Plan og anbefale det til Kongens Understøttelse. Bernstorff gik naturligvis villig ind herpaa, og i sit næste Mode, b. 9de Februar, optog Selflabet ikke alene femten nye Medlemmer, men valgte tillige Professor Dons og Kancelli - raad Jens Beck til sine Vicepræsidenter, samt Kammerherre F. L. Moltke til Præsident. Men Moltkes Godhed for Selflabet var ftørre end hans Forfængelighed: han raadede, at man skulde tilbyde Statsminister Bernstorff Præsidiet, hvad man dog ikke mente at turde vove, saa længe man endnu var saa faa. Imidlertid henvendte Martfelt sig mundtlig til Bernstorff og fik hans Lofte, at han saavidt muligt flulde tale dets Sag hos Kongen, naar det sogte om noget, som det efter sin Plan maatte finde tjenligt. Hans Lofte var heller intet Mundsvejr. Selskabet havde sogt om fem kgl. Benaadninger, og d. 15de Marts udvirkede Bernstorff dem Opnaaelsen af de tre: Til- ladelsen til at føre Navn af et kongeligt Selskab; Tilladelsen til at bruge et forevist Segl med tilhørende Vox og Lidse; Tilsagnet, at Kongen vilde vise sin Naade mod Selflabet ved at give et aarligt Bidrag til det. Dette sit Bidrag satte han ligt med tyve ordentlige Medlemmers, og desnden gav han Sel- flabet et Tusinde Rdl. aarlig i de forste tre Aar. — Men Sel- flabet maatte ogsaa onfle sine to andre Ansøgninger bevilgede: Portosrihed samt en Lejlighed, i hvilken det kunde holde sine Moder. Uden Portofrihed vilde det ikke have Raad til at knytte et tilstrækkeligt Tal af udenbyes Medlemmer nær nok til sig; og hvis det selv flulde leje Værelser, vilde der hertil medgaa en altfor uforholdsmæssig Del af dets ringe Indtægter. Man gik altsaa til Statsminister A. G. Moltke, som Under