Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
er ret indrettet, fordi det derved ligner, paa sin Maade, Staten
selv. Det kan ikke fejle, at de, som gjore denne Indvending,
jo vide, at Agermand, Fifler, Kunstner, Handelsmand, Borger
og Bonde ere et Lands Grundvold og Grundstotter, uden
hvilke det maa falde; at disse Stænder opholde Adelsmanden,
Statsmanden, den Lærde, den Tænkende, ja, ere Tronens At-
las, Tronens, der aldrig flulde kunne staa og blive omringet af
Riddere, naar ikke disse omtalte laa i Støvet og svedte. Men uagtet
saadan foregaaende Skrøbelighed af nogle, som paa den Maade
synes at ville blive vore allerfarligste Modsigere, faa tro vi dog,
at den Modsigelse vil kun vare meget kort, hvorfor vi og for
vore korte Modstandere have en smukkere Stol, naar de ville
behage at beære Selskabet med deres Nærværelse, end for en
Bonde, om han Uformodentlig flulde komme ind fra Hosten."
— §§ 187 og 188: „Det danfle Sprog tales alene i Sel-
skabets Samlinger, naar den Præsiderende har sat sig; og [bet]
er antageligt, om det end ikke skulde tales vel?' — „Fremmede
eller Indfødte, som ikke tale Danfl, indlevere deres Forslag i
deres eget Sprog, da de derefter oversættes, og Materien oplæses
siden i Samlingerne i vort Sprog." — Saavidt vi kunne skjonne,
var der imellem de niogtyve stiftende Medlemmer: ti Præster,
Professorer og andre Videnskabsmcend, ti administrative Em-
bedsmand, fem Borgere og kommunale Embedsmand, to Offi-
cerer og to „Adelsmand" (iblandt hvilke Martfelts Elev Lin-
ftoto). At og hvorledes den Frygt, som udtaltes i § 306, blev
overvunden, skulle vi snart fortælle, men ville dog allerede nu
bemærke, at, efterat § 169 har sagt, at Kunster og Videnskaber
ere den eneste Rang, som Selskabet for nærværende Tid tænker
paa, og det ønsker, at det maa blive derved fremdeles, tilføjer
den, at Selstabet tænker paa „at berede de bedste og bekvem-
meste Steder for den forste Stand og for enhver i den, naar
Selskabet engang tor haabe den JEre og Lykke af deres Mode;"
hvorpaa § 170 rigtignok siger, „at fligt ligger Fodsel og Stand
mindst paa Hjerte i et Land, hvis daglige Samtale nu er
bleven Bondens Tarv og Handelsmandens Onske." — Med