Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869

År: 1869

Forlag: J.H. Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
81 kunde Middelhosten vel ialfald ikke sættes over 5 Fold; An- givelserne ere vel for nogle Steder hojere, især for Hovedgaarde og de jordegne Bonders Gaarde, men de gaa atter ikke sjelden ned til 2 Fold. Den evige Bæren Sæd og flet behandlede Brak lader Ukrudet tage Overhaand; Landets bedste føoneber op- fordres .til at anstrænge sig og finde paa Raad, da „de gule Morgenfruer" vare komne ind i Landet og tilsidst havde udbredt sig i den Grad, at de mange Steder truede med at kvæle al Sæd. Der kunde nævnes endnu andre Ulcemper ved Fælles- stabet, den hyppige Anledning til Trætter og Processer om Brugsret og Markeskjel, den Svir og Drik, de Sammenkomster, hvorved Alt flulde bestemmes, gave Lejlighed til, de farlige store Jldsvaader i de samlede Byer og endnu Mere. Og lad være, at der ved Siden as alt dette kunde nævnes adstillige Fordele — den aandelige Udvikling, der folger med Samlivet, og den ejendommelige Samfundsaand, hvorved Almuen endnu i det Gode og i det Onde udmærker sig, maatte vel især frem- hæves —, faa kunde, hvorledes Forholdet end havde været for, Afgjorelsen nu i Midten af det 18de Aarhundrede kun blive i højeste Grad til Ugunst for hele Fcellesflabets Indretning. Næsten overalt, hvor Udviklingen er meget ringe, stndes der en helt anden Art af Fællesflab, idet Ejer og Bruger dele Jordens aarlige Udbytte. Det er en vis raa Association, som altid medfører mange Ulemper, men som ejendommelige Produktionsforhold undertiden vedblivende bevare, som den Dag i Dag ved Sydens „Forpagtning til Hælvten" eller »Métayage«. Vort gamle „Brydie"væsen var tildels noget Lignende; det var nu forlængst overalt veget for Fæstevæsenet, som med alle sine Mangler dog var en bedre Brugsform. Men endnu mode vi dog i Midten af forrige Aarhundrede adstillige store Exempler paa denne ufuldkomne Associationsform. Det er saaledes i mange Egne altid Skik og Brug at lønne Tjenestekarlene med Afgrøden efter en vis Mængde Udsæd, og man klager under- tiden meget over Vanskeligheden ved at ombytte den Skik med en bestemtere Pengekontrakt; Lovgivningen forbyder den, men den 6