Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
kunde Middelhosten vel ialfald ikke sættes over 5 Fold; An-
givelserne ere vel for nogle Steder hojere, især for Hovedgaarde
og de jordegne Bonders Gaarde, men de gaa atter ikke sjelden
ned til 2 Fold. Den evige Bæren Sæd og flet behandlede
Brak lader Ukrudet tage Overhaand; Landets bedste føoneber op-
fordres .til at anstrænge sig og finde paa Raad, da „de gule
Morgenfruer" vare komne ind i Landet og tilsidst havde udbredt
sig i den Grad, at de mange Steder truede med at kvæle al
Sæd. Der kunde nævnes endnu andre Ulcemper ved Fælles-
stabet, den hyppige Anledning til Trætter og Processer om
Brugsret og Markeskjel, den Svir og Drik, de Sammenkomster,
hvorved Alt flulde bestemmes, gave Lejlighed til, de farlige store
Jldsvaader i de samlede Byer og endnu Mere. Og lad være,
at der ved Siden as alt dette kunde nævnes adstillige Fordele
— den aandelige Udvikling, der folger med Samlivet, og den
ejendommelige Samfundsaand, hvorved Almuen endnu i det
Gode og i det Onde udmærker sig, maatte vel især frem-
hæves —, faa kunde, hvorledes Forholdet end havde været for,
Afgjorelsen nu i Midten af det 18de Aarhundrede kun blive i
højeste Grad til Ugunst for hele Fcellesflabets Indretning.
Næsten overalt, hvor Udviklingen er meget ringe, stndes
der en helt anden Art af Fællesflab, idet Ejer og Bruger
dele Jordens aarlige Udbytte. Det er en vis raa Association,
som altid medfører mange Ulemper, men som ejendommelige
Produktionsforhold undertiden vedblivende bevare, som den Dag
i Dag ved Sydens „Forpagtning til Hælvten" eller »Métayage«.
Vort gamle „Brydie"væsen var tildels noget Lignende; det var
nu forlængst overalt veget for Fæstevæsenet, som med alle sine
Mangler dog var en bedre Brugsform. Men endnu mode vi
dog i Midten af forrige Aarhundrede adstillige store Exempler
paa denne ufuldkomne Associationsform. Det er saaledes i
mange Egne altid Skik og Brug at lønne Tjenestekarlene med
Afgrøden efter en vis Mængde Udsæd, og man klager under-
tiden meget over Vanskeligheden ved at ombytte den Skik med
en bestemtere Pengekontrakt; Lovgivningen forbyder den, men den
6