Et Tilbageblik ved Det Kgl. Landhusholdningsselskabs Hundredaarsfest
Den 7. Juli 1869
År: 1869
Forlag: J.H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bestå aer i enkelte jydfle Egne endnu for knap en Menneflealder
siden. Husmandene faae deres Gjodning udkjort paa Bondens
yderste Agre, hvor de saa efter lidt Gjodning faae Lov til selv at
hoste de forste eller næstforste Afgrøder. Har en Husmand tilfæl-
dig lidt Penge, anvender han dem ofte til at laane Bonden Sæde-
korn mod det halve Udbytte. Bonden var overalt ingenlunde
kommet til det rene bestemte Pengekontrakts Standpunkt.
Paa de udenfor Fællesflabet drevne tiendenydende Hoved-
gaarde staaer Produktionen vel adflilligt over Bondergaardenes;
men selv her er dog den hele Drift i Almindelighed ikke meget
afvigende fra den sædvanlige; man benytter paa Hovmarkerne
ofte helt igjennem den samme Fremgangsmaade som den, Hov-
bonderne bruge hjemme. Ogsaa her er endnu som i Balde-
marernes Tid Trevangfliftet eller dermed beslægtede Systemer
det Sædvanlige, og kun nogle faa fyenfle og enkelte andre
mere fremskredne Gaarde have forladt det. Man indtager
stadig paa Herregaardene, saavelsom til Bonderbyerne en Del
ny Jord til Dyrkning; man har gjort det Samme i den fore-
gaaende Tid, og mange Forfattere omtale med Stolthed, hvor-
ledes man har udvidet Arealet ved at sprænge Sten, rydde
Træer og Buske og i det Hele ved Opdyrkning; Pontoppidan
regner 1759 siden Matriklen af 1688 en Forøgelse af over Ve,
Andre regne endnu meget Mere; men selv dette Fremskridt
er med den bestaaende Drift af noget tvivlsom Beskaffenhed.
Man har derved formindflet Græsningsjorderne og samtidig
forøget det Areal, der stal have Gjodning. Virkelig synes denne
Forandring paa Øerne at forvolde adskillig Vanflelighed, me-
dens man i Jylland vedblivende har et forholdsvis bedre For-
hold mellem Græsning og Scedeland. Kloveren havde kun en-
kelte fremadskridende Mcend, som Grev A. G. Moltke og Ba-
ron Lehn netop bragt i Brug paa enkelte Steder. Selv Hveden
var forst ifcerd med at vandre fra Smaaoerne, hvor den hidtil
alene havde været i Brug, omkring til de andre frugtbare Dele
af Landet. Endnu var den svære gamle Hjulplov med mange
Heste for det almindelige Redstab. Intet er nu vel mere en
Maalestok for et Agerbrugs hele StandpUnkt end de Kreaturer,