Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling

var Jernindustrien ved at vokse frem i Danmark, støttende sig naturligt til det gode gamle danske Smedehaandværk. Den unge Fyr ude i Taar- bæk havde Tidens nye Rørelser i Kroppen. 14 Aar gammel brød han overtværs med sin Taarbæk-Tilværelse og kom i Lære hos Grovsmede- mester Borup i Dr. Tværgade i København. I hine Tider eksisterede der endnu ingen Lærlingelov, og der var ingen tekniske Skoler og Aftenkursus, og der var frem for alt ingen blødsøden Ængstelse for, at de unge Men- nesker skulde bestille for meget (der var heller ingen Biografer og Ciga- retter), men der var til Gengæld noget, som vor Tid desværre kan op- vise mindre og mindre af. Der var en kærnesund Kraft og den sunde Opfattelse af Slidet fra Morgengry til Aften silde som noget selvfølgeligt, der hverken trykkede ens Menneskeværdighed eller ens Humør. Som Dreng var Chr. Nielsen trods Læretidens lange 6 Aar og Arbejdsda- gens mange Timer fuld af Spilopper. Det gode Humør, hvormed han den Gang svang sin Hammer og slog løs paa Ambolten, forlod ham al- drig siden. Baade det og de fysiske Kræfter, han her i rigt Maal fik ud- viklet, skulde blive ham til største Hjælp senere i Livet Men hvad endnu vigtigere var, han viste sig hurtigt at have endog særlig udmærkede An- læg for Smedefaget — det var ikke tilfældigt, han havde fulgt Jernets Kalden, thi faa havde som han Forstaaelse af dette Materiale, der skulde faa en saa enestaaende Betydning for hele vor Tidsalders tekniske, ja økonomiske Udvikling. Efter endelig at være bleven Svend, arbejdede han dels paa Eickhoffs Maskinfabrik, dels som Grovsmed paa Orlogsværftet og bestyrede ogsaa en Tid lang et Vognmagerværksted i Aalborg. I 1859 giftede han sig med Marie Lind. Begge Ægtefæller var lige flittige og sparsommelige, og dog kneb det i adskillige Aar stærkt med Udkommet, navnlig efter at Nielsen i 1861 paa Grund af Overanstrengelse maatte ligge tre Maaneder paa Hospitalet, hvad der kostede alle Familiens Sparepenge. Men hans Kone var heller ikke blevet opdraget i Lediggang, og hun bidrog, hvad hun for- maaede, til Familiens Underhold ved at drive et lille Vaskeri og selv gaa ud at stryge og varte op ved Selskaber. Paa den Maade klarede man sig trods alt igennem. Saa kom Krigen i 1864, og Nielsen, der var ud- dannet ved Fodfolket, maatte ud til Fædrelandets Forsvar. Han var ikke den daarligste Type paa en Landsoldat, udholdende og snarraadig som han var. 3