Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling

Forfatter: Povl Drachmann

År: 1917

Sted: København

Sider: 117

UDK: 061.5(489) Nie, 061.5 (489) Nie

DOI: 10.48563/dtu-0000253

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
DET FØRSTE VÆRKSTED r^fTr^^jnart voksede imidlertid Nielsens Arbejde, saaledes at det 1 \\ \ hidtil benyttede, halvt improviserede Værksted blev for lille, J og han købte da for sine Sparepenge, ca. 200 Rigsdaler, en Smedeforretning i Voksdugsfabrikant Meyers Ejendom, Bleg- damsvej 112, og fik Borgerskab som Smedemester den 28. Maj 1867. Hermed lagdes Grunden til den Virksomhed, som nu 50 Aar senere under et Firmanavn, der stadig bevarer Nielsens Navn, er vokset op til at blive en af Danmarks største og uden Tvivl mest moderne Fa- briker, hvis Ry og Frembringelser forlængst er naaet langt ud over Dan- marks Grænser. Men Nielsen begyndte ikke med at slaa stort Brød op. Det nye Værk- sted laa i en Bagbygning, og dets Størrelse var 20 x 10 Alen. Umiddel- bart op til det stødte Familiens lille Privatlejlighed. Af Værktøjsmaskiner fandtes en Drejebænk og en Boremaskine, der begge traadtes med Foden, og desuden en Esse med Blæsebælg. Senere, da Værkstedet fik en Del Leverancer af Vognaksler, blev der Raad til at anskaffe en Drejebænk med Vinkeljern vanger. Nielsen selv smedede alt, hvad der skulde sme- des, og kunde derved foreløbig nøjes med en Skare af Læredrenge — indtil 6 — til Medhjælp. Arbejdsforholdene var saaledes ret primitive, men ogsaa patriarkalske. Læredrengene sov paa Loftet over Værkstedet og fik fuld Kost hos deres Mester, hvis Kone tog sig af deres Opdragelse, hvad Tøj, Vask o. 1. angik, medens Nielsen selv overtog den mere »haandgribe- lige« Del. Det krævede nu en Gang den da herskende Skole, men til Trods herfor var Nielsen umaadelig afholdt af sine undergivne. Den Evne, han ogsaa senere under større Forhold besad til at vinde Folk og da ikke mindst sine egne Arbejdere, var allerede da karakteristisk for ham. Foreløbig var hans Afsætning væsentlig en almindelig Smedemesters. Dog var han straks fra første Færd klar over, at han ikke agtede at blive staaende ved en saadans Opgaver, og han betegnede da ogsaa selv sin 5