Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1917
Sted: København
Sider: 117
UDK: 061.5(489) Nie, 061.5 (489) Nie
DOI: 10.48563/dtu-0000253
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET FØRSTE VÆRKSTED
r^fTr^^jnart voksede imidlertid Nielsens Arbejde, saaledes at det
1 \\ \ hidtil benyttede, halvt improviserede Værksted blev for lille,
J og han købte da for sine Sparepenge, ca. 200 Rigsdaler, en
Smedeforretning i Voksdugsfabrikant Meyers Ejendom, Bleg-
damsvej 112, og fik Borgerskab som Smedemester den 28.
Maj 1867. Hermed lagdes Grunden til den Virksomhed, som nu 50 Aar
senere under et Firmanavn, der stadig bevarer Nielsens Navn, er vokset
op til at blive en af Danmarks største og uden Tvivl mest moderne Fa-
briker, hvis Ry og Frembringelser forlængst er naaet langt ud over Dan-
marks Grænser.
Men Nielsen begyndte ikke med at slaa stort Brød op. Det nye Værk-
sted laa i en Bagbygning, og dets Størrelse var 20 x 10 Alen. Umiddel-
bart op til det stødte Familiens lille Privatlejlighed. Af Værktøjsmaskiner
fandtes en Drejebænk og en Boremaskine, der begge traadtes med Foden,
og desuden en Esse med Blæsebælg. Senere, da Værkstedet fik en Del
Leverancer af Vognaksler, blev der Raad til at anskaffe en Drejebænk
med Vinkeljern vanger. Nielsen selv smedede alt, hvad der skulde sme-
des, og kunde derved foreløbig nøjes med en Skare af Læredrenge —
indtil 6 — til Medhjælp. Arbejdsforholdene var saaledes ret primitive, men
ogsaa patriarkalske. Læredrengene sov paa Loftet over Værkstedet og fik
fuld Kost hos deres Mester, hvis Kone tog sig af deres Opdragelse, hvad
Tøj, Vask o. 1. angik, medens Nielsen selv overtog den mere »haandgribe-
lige« Del. Det krævede nu en Gang den da herskende Skole, men til Trods
herfor var Nielsen umaadelig afholdt af sine undergivne. Den Evne, han
ogsaa senere under større Forhold besad til at vinde Folk og da ikke
mindst sine egne Arbejdere, var allerede da karakteristisk for ham.
Foreløbig var hans Afsætning væsentlig en almindelig Smedemesters.
Dog var han straks fra første Færd klar over, at han ikke agtede at blive
staaende ved en saadans Opgaver, og han betegnede da ogsaa selv sin
5