Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1917
Sted: København
Sider: 117
UDK: 061.5(489) Nie, 061.5 (489) Nie
DOI: 10.48563/dtu-0000253
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
havde Haandværkerbanken, der var oprettet samme Aar, Nielsen grund-
lagde sin Forretning, ydet et første Driftslaan paa 300 Rdl., men dermed
var ogsaa Hjælpen udefra forbi. Der fandtes ingen Statslaan til Anskaf-
else af Maskiner, der fandtes ingen Understøttelser til Fremhjælp af
Haandværk og den mindre Industri, og der fandtes intet Teknologisk In-
stitut til at række en Haand med i Uddannelsen og til gennem Samar-
bejde med Haandværkerbanken at yde begyndende Smaamestre Penge-
hjælp ogsaa ud over den egentlige bankmæssige Sikkerhed. Der fandtes
kort sagt ikke hele det store System til Kredit, Støtte og Fremme af den
Mand, der kun har en klar Hjerne, en rank Rygrad og to flittige Hænder
at tage fat med, som findes i vor Tids Danmark. Det er muligt, at mange
Evner herved er gaaet tabt for Udviklingen, men lige saa sikkert er det,
at for dem, der dog formaaede at arbejde sig frem, gjorde det Hjernen
opfindsommere, Ryggen rankere og Hænderne stærkere.
Efter det Tryk, Krisen i 1857 og senere den ulykkelige Krig i 1864
havde lagt over Danmarks Hovedstad, var nu Udviklingen fra Smaaby
til Storby, fra nyt til gammelt, ved at bryde frem. Voldene faldt, og Bygge-
virksomheden blomstrede op med de nye Opgaver. (Fra 1860 til 1880 steg
Københavns Folketal fra ca. 155,000 til ca. 235,000, medens Tilvæksten de
foregaaende 20 Aar kun havde udgjort ca. 35,000). Kommunale Arbejder
og Foretagender fulgte med, og endelig var Industrien ikke mindst Jern-
og Metalindustrien, som bød de store Muligheder for Værktøjsfabrikatio-
nen, i stærk Vækst. Medens Maskinfabriker og Jernstøberier i 1860 beskæf-
tigede ca. 1000 Mennesker, var dette Tal omkring 1870 steget til det dob-
belte og i 1880 vokset til ca. det firedobbelte. Ikke mindst i Hovedstaden
var denne Bevægelse med Grundlæggelse af en egentlig Fabrikindustri
fremtrædende, og den understregedes betydeligt ved de store offentlige
Virksomheder som Orlogsværftet, Tøjhusværkstederne, Jernbanens Værk-
steder og Vestre Gasværk, der tilsammen havde over 1000 Arbejdere.
Opgaver og Virkefelter var der saaledes nok af for den nye Virksomhed.
8