Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1917
Sted: København
Sider: 117
UDK: 061.5(489) Nie, 061.5 (489) Nie
DOI: 10.48563/dtu-0000253
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AKTIESELSKABET NIELSEN &
WINTHERS VÆRKTØJSMASKINFABRIK
gfy! Efteraaret 1897 udsendtes Indbydelse til Tegning af Aktier i
»Aktieselskabet Nielsen & Winthers Værktøjsmaskinfabrik«,
som Firmaets nye Betegnelse blev. Aktiekapitalen sattes til
650,000 Kr., hvoraf Aktier for 350,000 Kr. iforvejen var fast
overtagne, saaledes at 300,000 Kr. Aktier blev udbudt til
offentlig Tegning. Det fremhævedes i Prospektet, at Aktieselskabet, der
skulde overtage den hidtil førte Virksomhed med Ejendomme, Maskin-
lager og Inventar, vilde blive ledet af Firmaet Nielsen & Winthers tid-
ligere Indehavere d’Herrer Chr. F. Nielsen, Wm. Winther og P. N. Holst
som Direktører. Om Forretningens Virksomhed og Udbytte oplystes, at
den i de senere Aar havde været i stærk Fremgang, og at Forretningen for
det sidste Aar, efter foretagne Afskrivninger og Udbetaling af Direktør-
gager og lovmæssige Tantiémer, vilde have kunnet give et Udbytte af
mindst 9 pCt. af Aktiekapitalen. Bestyrelsen for det nye Aktieselskab
bestod af:
F. H. J. Rambusch, Kaptajn og Underdirektør i Artilleriet,
H. Rudolph Koefoed, Maskinfabrikant,
Laurids Bing, Veksellerer,
Alf. Christensen, Overretssagfører,
Chr. Nielsen, Maskinfabrikant,
William Winther, Værktøjsfabrikant og
P. N. Holst, cand. polyt, Værktøjsfabrikant.
Selskabet blev stiftet paa en konstituerende Generalforsamling den
15. September 1897, og Selskabets Overtagelse af det hidtidige Interessent-
skabs Virksomhed regnedes fra 1. Juli samme Aar.
I Virkeligheden var det en meget stor Opgave, der ventede det nye
Aktieselskab og dets Bestyrelse. En omfattende Reorganisation stod som
27