Aktieselskabet Nielsen & Winther 1867 - 1917
En dansk industriel Virksomheds Udvikling
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1917
Sted: København
Sider: 117
UDK: 061.5(489) Nie, 061.5 (489) Nie
DOI: 10.48563/dtu-0000253
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
August Schmidt.
De Aar, hvor Nyskabningsarbejdet indenfor Virksomheden paabe-
gyndtes, maatte selvfølgelig være vanskelige og til Trods for, at det lyk-
kedes at holde Omsætningen oppe og ligeledes at bevare Arbejdsstyrken,
der omkring 1903—04 androg ca. 120 Mand, var dog det finansielle Resultat
beskedent, og der maatte gaas frem med stor Forsigtighed i de økono-
miske Dispositioner. Men samtidig indsaa
man ogsaa, at skulde det lykkes at skabe
en virkelig konkurrencedygtig Værktøjs-
maskinfabrik, da maatte den anlægges
for en langt større Afsætning, end man
kunde paaregne alene paa et mindre
Marked som det danske. For en mo-
derne Industri, der kun kan naa sine
Maal: Konkurrencedygtighed og førende
Stilling ved streng Specialisering og gen-
nemført rationel Produktion, vil der i
vort Land ingen Vej være udenom: Den
maa i sin Afsætning gaa ud over Landets
Grænser og skabe sig Markeder ude i Ver-
den for at faa den Afsætning, der betinger
Opfyldelsen af alle de Krav, der nu engang
stilles til en Industri, der ikke vil slaas
ned af udenlandsk Konkurrence, men som
tværtimod vil tage Kampen op med denne.
Og som man i teknisk Henseende gik igang med at virkeliggøre
Nielsens Drømme om Type- og Seriefabrikation, saaledes fortsatte man
i Salgspolitiken de Idéer, der havde opfyldt den fantasirige og fremskuende
Winther. De bedste og bærende Traditioner i Virksomheden blev saa-
ledes opretholdt og udviklet under nye Forhold og med nye Kræfter, der
lovede det afgørende Gennembrud for de Idéer, der Aartier iforvejen
var nedlagt i Virksomhedens Sjæl. Den Sundhed og Bæreevne, der alene
følger den naturlige, kontinuerlige Udvikling, var derved paa Forhaand
sikret den nye Æra, der nu var ved at bryde frem i Nielsen & Winther.
Allerede Regnskabsaaret 1904—05 begyndte at vise Resultaterne af de
gjorte Bestræbelser. Aarsomsætningen nærmede sig efter en Aarrækkes
Stagnation Mill. Kr., og det karakteristiske var, at den skete Forøgelse
35