___________Om Faltet over de krumme Linier. 87
vertical, da er Faldet frit, og desangaaende er bleven handlet i nsst
forrige Tillæg. Fslgelig horer herhid ikke uden de ffraaeliggende rette
Linier. Men alt, dem angaaende, bestemmes af der forhen sagte over-
maade let, naar Tingene over dem drives alene af Tyngden eller en
anden ligefaadan bestandig Krast. Thi man kan endnu betragte Be-
vægelsen som frie, alene at de hastiggisrende Kræfters Voerdie derefter
indrettes, og Tingene i sig selv ikke anftes uden som Punkter, eller som
Inerlier, hvis alle Dele have en og den samme Hastighed.
Saaledes, om man simpel hen vil undersege Faldet af Tyngden,
(fordi Beskaffenheden af de andre bestandige Kræfter er den samme)
da kommer det paa et ud, enten man betragter den hele Tyngde
som at have i naturlig Direktion den verticale Linie, eller den Deel af
h
den -j-£ at have til naturlig Direktion den ffraaeliggende Linie, hvis
Heide er h og hvis Længde er L, thi er den bestandige Kraft,
ft>M driver hen ester det inklinerte Plan. §.71. Forel.
Alene at dette iagttages, seer man strax, at alt det gielder i
Henseende til Faldet over de ffraaeliggende Linier, hvad vi forhen
have sagt om Faldet i Verticalen. Thi
i. Angaaende Hastighederne, folger af§. io. At dersom Legemet
hviler i Begyndelsen afFaldet (hvilket vi med mindre at ander
udtrykkelig siges, ville have her forstaaet overalt), Oa bliver
a) Hastigheden, som Quadrat Roden af det igiennemlsbne Oumn
b) Og i Folge §. i o. 2. vindes ved Faldet igiennem Planers
Længde den samme Hastighed, som den et Legeme vinder i
frit Fald igiennem Verticalen. Thi, naar Hastighederne
ffulle