Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

Forfatter: Jens Kraft

År: 1763

Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker

Sted: Sorøe

UDK: 531.0 Kra

DOI: 10.48563/dtu-0000159

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 722 Forrige Næste
Om Faldet over de krumme Linier. 93 Voegelsen over den krumnie Linie ingenlunde beroer paa dens Figur, men -lene paa Heiden af Faldet. Dog maa R ei vcere uendelig liden. §» 35» Dette forudsat; ville vi underage, hvorledes Hastigheden og den Bevægelsen i -ev«gende Krast kunne findes til et hvert given Punkt i en krum Linie, besteinmes" og saa tidt som de haftiggierende Kroester ere bestandige, eller af den ^-^st Hasttghe^ * skaffenhed som Tyngden; da et af ro Tilfalde altid moder, enten at alle deres Punk tet- en Ting bevæge r sig ned efter den krumme Linie, eller og at den bevce- zer sig op efter den. Da derfor Tyngden altid driver ned efter, bliver Tangential-Kraften altid i det ferste Tilfælde positiv, i det sidste nega- tiv. Folgelig bliver§.7.3 2. i Almindelighed Ligheden, hvorafHastighe- pt/y, ds den i et hvenPunkr bestemmes den jr —— ss wdv eller jr^dy=.ud'u> eller j^gdy—tTV T naar ved V forstaaes den Heide, fom svarer til Hastigheden -v« Fslgelig bliver altid %v2—+gy etter fom er den almindelige Lighed, dee bestemmer Hastigheden, i hvorlea des end den bestandige Krast er i sig t font driver Tingen ned ester i Direktioner perpendikulære paa den krumme Linies Axel. Alerie ar i Ligheden Vz=:+gy en bestandig Stsrrelse legges tiIA om nsdig gis- reS. Dersom i det Tilfælde, da Tingene falde ned efter, Haftighea den Udi A, =: o, behsves dette Tillæg ikke, men dersom, enten i Be- gyndelftu af Bevægelsen Udi A > Tirigen antages at have allerede fors ud en vis Hastighed, eller den stiger fra L til A, da del, i Begyn- delsen af Bevægelsen altid maa have en bestemt Hastighed, hvilken er Aarsag, i at den stiger; faa maa denne bestandige Stsrrelse b:ftem»nes sf det, hvad V bliver, naar y = o, og den fuldstændige Lighed, Ler bestemmer Hastigheden, er denne V = B± M 3 Mak