Tredie Tittceg»
106 _______________________________
Saa man deraf atter igien seer, hvad vi forhen have sagt §. 76. F.
at alle Cirklens Chordæ eller Strenge trokne fra Drameterns overste
Spitst til Peripherien, igiennemlebes alle-udi en og den samme Tid.
§. 47-
Er de givne Linier AB, AE, Cykloidev, da findes Buerne
og følgelig Punkrerne i den synchrone Linie selv overmande let, uden
at det gisres nodig af den almindelige og forhen omtalte Oplosnings-
Maade at finde disse Punkrer. Thi er KMC den Cirkel, hvis Punkt
2 KM
C beskriver Cykloiden C A, da er Tiden igiennem AB =
og den givne Tid igiennem AG=£? er folgelig bliver i Fsl«
KM
ge Hypothesen ^7— = VT» Derfor evKM den mitlere proportio-
nelle imellem KC og AG; naar da denne Bue rages saaledes, og
Halv-Ordinaten DM trekkes ud til B, da bliver AB den forlangte
Bue af Cykloiden, og paa samme Maade kunde de synchrone Buer
bestemmes i alle de andre givne Cykloider, fom gaae fra der Punkt A»
§. 48.
Almindelige Ligesom vi hidtil have oplest dette Slags ^robleniata i den
?ræftern"E Hypothese af de bestandige Kræfter, kan man ligeledes oplese dem i
foranderlige og hvad andre Hypotheser af Kræfterne, font man vil. Dm almindelige
Oplosnings Maade bliver altid den samme. Forflietten i Kræfternes
Love beroer enten paa hvad de ere i sig selv, eller hvorledes de virke i
Henseende til deres Direktioner. Det sidste giver ro Hoved-Tilfælde,
den