Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

Forfatter: Jens Kraft

År: 1763

Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker

Sted: Sorøe

UDK: 531.0 Kra

DOI: 10.48563/dtu-0000159

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 722 Forrige Næste
H4 Tredie Ttslceg. ds {dt = — > foretages; og da flyder der strax af den foresatte Sags Natur, at ddttzs o. Som er den almindelige Oplosning af alle Til- falde, da det, man betragter som foranderligt, er enten i sit mindste, ds etter i sit sterste, folgelig maa og Differentialen af — = o, saa den tzllrmndelige Oplosning er intet mindre end vansselig. Men da dette Slags af mindste Forhold er deri adskillig fra de gemeene og sædvan- lige, ar her ei spsrges om noget, som bliver mindst eller sterst i den krumme Linie selv paa dens Ordinaters Maade; Men den krumme Li- me selv ffal være et storste eller mindste. Saa maa i alle deslige saa kaldte Jsoperimetriske Tilfælde vel agtes, hvad det er i den til Diffe- rentiation foresatte Storrelse, som i den givne Tilfælde er bestandigt, Hg hvad der i den derimod er foranderligt. Den almindelige Oplosning af samtlig de herhid hsrende Spsrs- tttaal er meer en analytiff, end en mekaniff Afhandling. Vores Foresatte er ikke uden en meget enkelt Tilfælde iblant utallige andre, fbm paa samme Maade kunde oplofts. Men da den herhid hsrende Oplosnings-Maade ikke er saa almindelig bekiendt, som andre analyti- ske, ville vi kortelig vise, hvorpaa det i deslige SpsrsmaalS Oplss- mng i Almindelighed kommer an, og siden anvende den almindelige Oplosnings-Maade til det forefatte enkelte Tilfalde. Man maa da allerferst agte, at faa lidt som (Taf. 2. Fig. g.) en krum Linie selv skal have den Egenffab, at den i sig iblant alle mu dre Muelige, henfsrt til samme Axel AB og til samme Abscisse AD, stal være den, ved hvilken en given Egenffab allerbest ffal kunde iverk- sirtteS, da maa denne Ezenffab findes i hvad Deel af den krumme Linie,