Kortale.
* ■ ..................—
For at gisre Brng af Mathematiken i det Borgerlige, eller
for at ftrstaae den faa kaldte anvendte eller applicerte Mathematik,
maa man nedvendig forst have lært den theoretiske, hvilken sidste
bestaaer af Geometrie og Algebra. ' Den fsrste er en af de mind-
ste, men Paa aLe Fundamenters Maade den betydeligste af alle max
thematijde ^»idensVaber. Den handler ikke uden otn rette Linier 0A
Cirkel Limen, hvis EgeRs^aber i den og anvendes til Legemerne-
Udregning. Den kan derfor med Foie ansees som Marhemarikens
A, B, C, og man bruger ikke lang Tid, for at gisre sig disse
forste Grunde bekiendte, ffisnt den menneskelige Forstand haver be-
hovet hele Aar - Hundrede, for at udvikle dem. Saa indffrenket
som Geometriener, saa uomffrenket er Algebren. Alt maaleltgt
benbsrer under dens Methoder, og man |igør ikke for meget, naar
man kalder den de nyere Tiders Wre, Nsglen til de store geome-
triffe Opdagelser, og den Ariadneiffe Traad, hvilken lettere end alt
andet kan hielpe ud af det store og forviklede Undersogningernes-Las
byrimh. De bedrage sig derfor meget, som troe, ot til at vare
Geometer, intet andet udfordres, end den egentlig saa kaldte Gev-
metrie og Bogstav-Regning i Algebra, tilligemed de lebende Salt-
ninger af den applicerte Mathematik. Intet andet kan være denne
Videnskabs Tilvext og Fremgang meer hinderkigt end denne Tanke.
Derved alene at blive Geometer, er al blive der med ringe Be-
kostning, og man tør ikke vente, at Mathematiken vil gisre flot
Fremgang i et Land, saa længe som man ikke glor Forffiel imel-
lem Videnskabens ferste Elementer og Videnffaben selv. DeSuag-
'let vil jeg ikke, ved at sige, at Algebren og dens Anvendelse langs
a r hen