Fortale.
hen ester i Mathematiken er er betydeligt og besværligt ArLeid, be-
styrke den Tanke, som synes at have rodfæstet sig hos mange, ar
nemlig denne Videnffab er faa tung, fom om man for at give sig
ef med den maatte have tabt Lysten ril det Angenemme udi Livet.
Algebren er langt fra ikke (ha farlig, ffiont den paa andre vanffe-
lifle Videnskabers og Konfterü Maade udfordrer Arbeid og Msie,
Naturel, Fl,id og Skarpsindighed. Langt fra ar kunde kalde den
der Timgeste af Mathemarhiktn, ber man vide, at den bestaaer af
•n Mcrngde, k Sammenligning med de Syntherisse, lette Metho-
der, hvorved man undgaaer en anseelig Meie, fom man maatte
«mderkaste sig, om man fulgte disie sidste; ikke ot tale om, at man
gisr ved de analvti^e Oplosninger en Mængde Underfsgmnger w«e-
lige, som det maaffee blev plar umueligt at finde og at komme as-
sted med ved de synchetiffe alene.
SöWtttzH Jip »i? fø .0 i. Vt
Geometrie og Algebra ere saaledes hsist-nsdvendige, deels for
*t sætte de Videnskaber, som nytte i Del Borgerlige, i Udsvelse,
deels og for at bringe dem immerfort til en sterre Fuldkommenhed,
end den kan være, hvilken de allerede virkelig have. Vkn ere de,
saavelsom dr evrige Mathemarikens Dele, om ikke plat umistelige,
dog i hei Grad nyttige for Mennesket, ikke meer bettaaker som
Borger, men fom fornuftigt? Skierpe de virkelig Forstanden«
Give de den et nyt Lys? Man maa vel agte, at naar jeg derrit
siger Ja! jeg da derved kangr fra ikke paastaaer, enten ar der jo
kunne findes, og findes virkelig , ypperlige og of Naturen opvakte
Genier, som udea al Hielp af Geometrie ere dannede til at handle
oq