Fortake.
•9 tanke paa en meget fuldkommen Maade; og endnu meqek min-
dre, or Den-, som enten af Natur?« er uheldig dannet, eller ved
Omstcendighederue blever fordervet, med et Ord, ar der, sorn i sig
« middelmaadigk og flet, ved Geometrie» alene ffulde kunde blive
rroget Uligneligt og stork. Det, som her spergeg om, bliver akme:
Orn ikke de i sig store Genier ved Marhematikens Hielp kunde blive
bragte ni al co'ergaae pg selv, og de maaLelige derimod ligeledes
kunde komme til at stige en Orad hsiere? Dette, mener jeg, kan
fikker bekræftes. Alt hvad der befordrer det Tydelige i Forstanden,
i sar om det tvinger den til, deri at faac eu Vane, maa unegre-
lig kunde forhsie den. Men Tydelighed oq Orden t Tankerne ere
i Äeathemalik. Ikke det alene. De (Tøv(le Oenier have
gierne den Feil rilfelles med de smaae, at de troe ofte af Van- og
Overilelse, af lose Beretninger, af Yndest og Had, uden at være
nsk i Stand ril at stille det Meente fra det Sande. Sandheds
rette Undertegning, i sire i praktisse Tilfælde, er Menuessers al-
mindelige Anfteds-Steen, og den sædvanlige Klippe, hvorpga vi alle
saa tidt lide Skibbrud. Jeg ror ikke sige, ar den Duelighed, som
Mathematiken indplanter Forstanden, aldeles fan forekomme dette
Itore men jeg troør, ar den anseelig kan forringe det, da den
i og af sin Natur er usikre og indbildte Meningers Svsbe og Riis
i M det, fom falder inden for dens Grendfer, og meer end all«
andve Bidenffaber viser os Beim, fom maa felges i Henseende tit
d", som falder uden for dem. Men kan den ffaffe Forstanden
Færdighed og Vane t at tanke med Orden, og at indsee Sandhe-
dernes sande Sammenhæng. Kan den ffaffe Forstanden en F<rr-
a 3 dighed