Forkalk.
iiibii—■min» ni »—ni i i mm i hum —ihm—
dighed L at asffaffe forudfattede Meninger; dennö Vrennesketö sande
Pest og de FonmsligeS Vanærs: Skulde den da ikke og kmlde a«-
ftes som almindelig nyttig, og font fast notwendig for Mennefftt r
•fvab Heller ar dette var et t sig siort Genie eller lidet.
Ved alt dette bliver disie Videnffaöers Fortjeneste af det str^
mistige Menneffe endnu langt fra ikke staaende. Gaaer man til-
bage ril Forfædrenes ældgamle Tider, og imderssger, hvad der ha-
ver været Aarsag i den utallige Mængde falske Meeninger, som i
den Tid havde oversvemmer Verden, da kan der ingen Tvivl være
paa, at denne ikke haver været nogen anden end en falff Forklaring
af Naturen. Soel, Maane og Stierner bleve Guder, fordi man
ei krendte Tingenes Lob. Alle falske Religioner spirede ud af den-
ne Plante-Skole. Man meente sig at see overalt onde og gode
Aander i Naturen, fordi man fandt den i alle sine Dele virksom.
Uvidenheden giorde Menneffet urimeligt nok til at tilbede de forag-
teligste Insekter, som ve traadde paa, sg de Urter, de aade.
Men hvad haver heri hiulpet Mennesket til Rette igien, for fa«
vidt som Fornuftens Dannelse i deslige Ting kan have Sted? In-
tet andet, end den fornuftige og uimodsigelige Forklaring af Natu-
ren, som baade ferst og sidst haver varet, ligesom den endnu er og
altid bliver Marhematikens immervar^de Arbeid. Man kan sige,
ar den saa meget, som Fornuften fati qisre det, haver knldkaster de
falffe Guders Throner ved at give Naturen igien, hvad der saa
uimodsigelig var dens. Derved aabnede den Dsren for alle store
og hsre Tanker. Denne Marhematikens Fortjeneste af Mennesket
bliver