Sortale.
"liver der sædvanlig Ikke lagr saa «reget Merke til, som der sig bur-
de, uagtet at -en i fig er den allerstørste og alleracdelste.
Det er af denne sidste Aarsag, at man sædvanlig ikke sætter
fta stor Priis paa Astronomien, fom man burde og ssukde. Den-
ne Videnskab haver Unegtelig sin meget store Fortjeneste af det
Borgerlige. Navigationens sidste Fuldkommenhed beroer paa dem
Pores Kundffab om Tiden, denne saa hoit nsdvendige Indretning
i det Borgerlige, beroer, saa at sige, ikke uden paa nogle faa
astronomiffe Iagttagelser. Beviser det ikke, hvor hsit man bor
agte Resten? Men Astronomiens Nytte for Menneffet, som Bor-
ger , maa vært saa stor, fom den være vil, dens Fortjeneste af
Mennesset, som fornuftigt, bliver altid storre. Ingen anden Vi-
denffab viser os klarere Tingenes store Herre og Mester. Tanke»-
om Verden, saaledes som Astronomien lærer es den, er neger med
af det Lykkeligste og Swrfte i Mennessers Kundffab. Hvor me-
get feile da ikke de, som holve Astronomien for en simpel Nysqier-
righed, og tale om dens Opdagelser, som om Folkene i Maanen,
fordi de kiende lige meget til begge?
Jeg rer derfor sige, at saasnart fom man vilde indføre iblant
Menneffet et almindeligt Barbaric igien, kunde dertil intet bedre
Middel foreflaaes, end ar bringe, hvad man kalder Mathematik,
Forglemmelse. Alt vilde da fnart !-be ud paa: Jeg mener;
Ieg holder for. Og naar ingen mecr knude bevift, kom det en-
delig an paa, hvad Mening der fik sterst Partie. Historien visers