__.... , j Fortase. L ,
at der Urimeligste haver gemeenlig, naar Tingene stod paa denne
Fod, fort det fornuftigste i Triumph. Saa der saaledes vel baa-
de er og bliver unegreligt, at Rsdvendigheden af Mathematiken er
i det Menneskelige overmande stor.
Det allerede sagte giver mig Anledning til at tale om Mat
chematiken, for saa vidt den læres paa Akademier. At den Lår-
dom, som paa dem gives, er nyttig for Mennesket, betragtet som
fornuftigt, mener jeg, er i der foregaaende meer end nok blever be«
vrist. Men man kan ined en Slags Feie sperge, om de akademi-
ske Theorier og ere ligesaa i det Borgerlige og Prakliffe. De,
som denmre Personer af der, de give sig Ud for, ville vel neppe troe
det. For dem er det nødvendigt, at den, som skal ansees for dus-
lig i Praktik, ffal kalde fig Praktikus. For de fleste Menneffer
dcheves ikke stort ander end Titlen, for i deres Tanke at være alt.
De, fom tænke bedre, ville derimod let finde, at Udsvelsen ikke
kan gaae videre end Kundffaben; og denne sidste er intet andet end
det, som man paa Akademierne kalder Thesrie. En Person, som
forener med Theorien den Færdighed i at sætte den i Verk, som en
lang Avelse giver, fortiener fsrst det Navn af duelig Praktikur.
Et Navn, som tilforladelig er stor Hsiagtelse værd. Alle andre
arbeide i blinde, hvad der lykkes, lykkes; hvad der vanlykkes,
ganer galt. Til Lykke arbeides der de fleste Tider for Personer,
fom troe, at Sagen ei kunde gieres bedre, faa man kalder urime-
ligt, hvad der ikke er «den Uvidenhed, og naar noget lykkes til
Deels, anfces det som magelest og Uden Lige. Dette er en Slag-
uheldig