Fortale.
uheldig Skiebne, som Mangel af Kundffab haver fast overalt be-
byrdet det Menneskelige med. Men for at komme nærmere til
Sagen, kan videre sperges, om ved Theorien meer er at udrette,
end ved det, man knlder Praktik? Man kan dertil paa en vi§
Maade svare baade Nei! og Ja! Naar Praktik UdoveS som en
Fslge af Theorien, saalcdeö som den bor; .da bliver ved Theorien
ikke meget meer at giøre end ved den, af Aarsag; at, saasnart som
noget Nyt ved de rheoretiffe Underssgninger findes, bliver det strax
til Nytte i Brugen mcddeelt udi lette Regler, hvilke man siden fol-
ger, uden ofte at vide hvorfor? Derimod, da Theorien idelig gaaer
videre og videre, Dont Anledningerne dertil meget ofte gives saa»
vel af heldige som uheldige praktisse Forssg, saa er intet visiere,
end at te borgerlige Indretninger» Fuldkommenhed alt meer og
meer iverksættes ved de theoretiffe Underssgninger af Sandhederne-
almindelige Sammenhæng, imidlertid ar Praktiken immer bliver
staaende ved det den veed, uden at kunde selv udvide de Grenvser,
Inden for hvilke den allerede staaer.
Desuagtet var det heist urimeligt, om nogen vilde troe, at
man i Mathematik havde, i Henseende til det Borgerlige, bragt der
saa vidt, ae intet bedre kunde gisres. Sangt fra! I de fleste Ting
er det mindste giort, det meste er endnu tilbage at gisre. Mathe-
matiken er, font alle andre menneffelige Videnffaber, hoift ufuld-
kommen. Dean marlrer sig længe, man regner, man underssger,
man tænker efter, man tretter sig omsider, uden derved at vinde
de fleste Lider andet, end en nye Overbeviisning om, at Menne-
b ffctr