Fortale.
skers Forstand er svag, og at den Mine, man arbeider i, er
utaknemmelig og haard. Men -er deraf felge andet, end at man,
langt fra at forsemme Theorien, bor være uendelig bekymret for at
giere det alt fuldkomnere og fuldkomnere, endfftsm at dette de fleste
Tider maa ffee ved at aabne nye Veie, som ere vanffelige ar gaae
og fortrædelige at bane?
Imidlertid beroer Sandhedernes Tilvcrxt ikke alene paa Geo-
metrernes Duelighed og Flid, men de fleste Tider paa de Om-
stændigheder, hvori De leve, faavelsom paa de Opmuntringer, hvil-
ke de have. Ikke det alene, tuen da disse Videnffahers Fuld-
kommenhed i en Momgde Tilfarlde beroer paa Forseg, giorte i
Stort f som ikke, uden ved store Fyrsters besynderlige Gavmildhed
og Hielp, kunde foretages, saa staaer Opdagelsen af de endnu ffiul-
te Naturens Love til stor Deel ikke i Geometrernes Magt, sVisnr
det endnu blev uvist, naar man endog fandt Moecenater, og hav-
de alle Hielpe Midler, for hvorvidt Opdagelsen endda stod i Men-
neffetS. Saa lange, fom vi saa lidt tiende de sande Naturens
Love, som endnu i vor Tid, er der meer at undre, at man i den
lærde Verden ei dda haper hragt Kundffaben saa vidt, som ar mau
ikke haver bragt den videre. Men deri er intet ander Aarsag,
<nd de ypperlige geometriffe Methoder, ffisnt de, som akt Men,
neffeligt, have deres visse Grændser^ Saasnart som man er lyk-
kelig nok t i at finde nye, gaaer man gierne ved dem mcd en ulroe-
lig Hastighed en viö Vei fort, fom man fer ei kunde betræde.
Denne Udlsbet, begynder siden er hvert -Skrit at blive meer og
meer