Fortale.
nicer meisorm, indtil ot man endelig og omsider sinder ct nyt Grend-
se-Skiel sat, som ei kan overstiges, for man ved en nye Lykke fa-er
nye Hielpe-Midler og Kræfter.
Man feer deraf, hvor meget de Navne fortieth at foreviges
som rekke det hele Menneskelige Haanden i at befordre ved vift
Indretninger og sande Opmuntringer faa vanskelige og nyttige Dele
af den menneffelige Kundskab. Videnskaberne tabe sig let, derrit
behsveö ikke meget. De sættes derimod vanffelig igien i Flor.
Destomeer bsr man ffionne paa et for Videnskaberne saa gunstigt
Seculum, som vor Store Friderichs / saavelsom pak
Dem, der under Hans lykkelige Regiering ere sande Moecenater.
Paa Akad*».nierne, som Videnskabernes safte Soeder, bor
man i de offentlige Forelcesninger sårdeles see paa, at saa meget
lceree, som Tilhorerne behove, for strax at faae Kundskab om det,
for dem Nsdvendige og Nyttige efter Videnskabernes paa den Tid
værende Tilstand. Saa tidt det lader sig giere, er det tienligt,
at lempe sig efter enhvers Bestemmelse og Hensigt. Men da dette
sidste fast ikke er mueligt, bsr i de offentlige Forelæsninger en
Middel'Vei banes, fom nogenlunde kan gaaes af alle. Til Vi-
denffabens Fremvcext bsr man derimod fee paa, at de, som af
den giere sig en Hoved, Sag, kunde ved det de lære, siden ved
egne Kræfter, uden videre Hielp arbeide sig fort i Resten. Dette
sidste iverksættes til en stor Deel best ved nogenlunde fuldstæn-
dige Skrifter.
ö . Der