126 Fierte Forelæsning.
Virke de svEende Kræfter bestandig eensdan, da kaldes
Bevcrgelftn en ligedan svcekket Bevcegelft.
Saaledes; da §. 79 al Hastighed kan ansees som at
vckre blevet til ved Faldet igiennem en vettical Linie AB (Fig.
i. Taf.4.) faa folger, at om en Ting stiger op efter BA med
en Hastighed, som ved at falde kunde vindes igiennem AB,
da kan den net op stige fra 8 til A, saa at i Hastigheden
ferjl = o. Vi betragte her, ligesom fer, en frie og uhin-
dret Bevcegelft. Aarsagen er i sig klar, da Tyngden ved ens-
dan imodsatte Pressioner maa tilintetgiore, hvad den forhen
havde tilvejebragt.
§ . 9O.
Og endnu ud- Fslgelig, saa tidt som den forsinkede Bevægelse kom-
mer afen ensdan forsinkende Krast, som Tyngden, da folger
§♦ 88» 89.
1) At om noget falder igiennem den krumme Linie
AE, da kan det stige ltgesaa hott i enhver Linie
CE) CD, som Faldets Heide var. Og Ha-
stighederne ere t lige hoie Punkter F og G t>e
samme.
2) Dersom ED er en i alt lige saadan krum Linie, som
EA, da er Tiden igiennem EA og ED altid den
samme, ellers ikke: Siden over adffillige ffraaeliggende
Linier af samme Hvide, Tiderne, i hvilke de igien-
nemlobes, forholde sig som Længderne og ere
felgelig adffillige.
Z)De