Om den eensdan forsinkede Bevoegelse. 12 7
3) De af Hastigheden tabte Dele ere i den ensdan forsin-
kede Bevagelse, fom Tiderne. §. 72. i. og 89*
§ . 9l.
Vil man finde i en ensdan forsinket retlinet Bevagelse, Hvorledes i dm
hvisHastighed iBegyndelsen er givenz hvadRum siden igiennem- stiger,naarHa-
lobes i givne lige Dele af Tiden; da haver man alene nodig ydelsen erb^
(Fig. i. Taf.IV.) at esterregne de, som en tung TLngU Faldet
igiennem den Linie AB, over hvilken ved at falde den givne
Hastighed kunde vindes, skulde fra Begyndelsen af sin Bevæ-
gelse til dens Slutning igiennemlsöe. De samme tagne i for-
keert Orden give de sogte Rum.
Da man desnden veed, at disse Rum voxe ester de uli-
ge Tal §. 50, saa sees let, at de i den forsinkede Bevægelse
maa tage af i forkeert Forhold af samme Tal.
Saüleedes, om en Tings ensdanne Hastighed er til at
lobe over et Honzontal-Rum I2d i et Secund, da findes
§. 57. at den Holde, som svarer til denne Hastighed, er
120. 120 240 _
5"0 = -40, og ——Quadrate» afTiden §. 48.56,
saa Tiden, hvori denne Hasiighed kan vindes — 4". Da
nu i samme igiennemlobes Rum, som I: Z: 5 :7, eller 1
45, 75, 105, saa folger; nt om Hastigheden i en Ting,
som stiger op efter, er i Begyndelsen til 120", da stiger den
lfvrsteSecund 105', i andet?;', itredie45, i finde i;.