I2g
Zierde Forelæsning.
§ . S-. ■
be3»«««^ En saadan Bcvagelft, som dm nyllg omtalte, der nem-
haver Sted i lig paa samme Maade forsinkes, som den er bleven til, kom-
-ptnuikrn«. mec jror j Px„bulerne eller i de svingende Tyngders Bevægelse.
Ct(Fig.2.Taf.IV.) CD en uboielig Linie, i hvis Ende O er et
tungt Punkt, saaftemt da at samme henges op udi C, fa« CD
frit ka» svinge i t>en Bue EDF frem og tilbage, da kaldes D
tn svingende Tyngde, eller en Pendule, og dens Sving
igiennem den hele Bue EOF er det, man kalder Pendu-
lens Oscillation, eller Vibration.
§ . 93*
Pendulernes Deraf sees, efter hvad der er blevet sagt §. 90, ar
Sving ferkla- '
res. om et Pendul loftes op til E, da synker det eller falder ned
igiennem Buen ED, og stiger med den i Faldet indtil D
vundne Hastighed iglen op til F over Buen DF. Siden falder
det iglen N-d efter samme til D, for at stige igien til E. Disse
Sving frem og tilbage maakte blive ved uden Ophsr, dersom
ingen Forsmkmng ffede i Pendulens Bevcrgelse, deels af Luf-
tens idelige Modstand, deels af Rivningen eller Modstanden
i dct Punkt C; hvilket, naar ikke var, blev Bue» DE bk-
standig saa stor som DF.
§ . 94*
kTB°idm»°- Da Pendulernes Egenskaber ere af en uendelig Vigkig-
»kkr fis M»- fjC^ i enMangdeTilsirlde, saavel i, som uden for Mekanik, saa
tidtsom det kommer anpaa at kirndeTiden nvir; saa kunne vi
ikke