i5o Femte Forelæsning.
§. 109.
rvngd^kunm ®cn Anmerkning om Forstiellen imellem Tyngdens oK
b-»-g- sig -p Storrelftns Center behoves iblant andet, for at forstaae fol-
gende. Vi have sagt, at Tingene maa falde, saa tidt, fom
deresTyngdcsCenter ikke hviler. Da dette Punkt nu et hvi-
ler over et inklinere æret, etter en ssraaeliggende Linie, uden
tildeels, og derfor med endeel af Tyngden drives ned ad Li-
nien, eller ned efter Brettet §. 71, 72, saa er intet klarere,
end at de tunge Ting maa falde ned efter over alle ffraaelig-
geude eller mklmette Linier og Planer i Tingenes sirdvanligt
Fald. Imid-
ikke er at bekymre sig om Jntegral-Rezning-n, og dens al-
mindelige Methoder.
Et af de Legemer, hvis Tyngdes Center Ozanam ei bevi-
ser, hvor ligger, men vel tilkiendegiver, er Pyramiden. Man
kan bevise det saaledes:
Er (Taf. VIL Fig. 4.) ABCD en Pyramide, BDC
dens Grund-Flade, i hvilken CF deler Bafis BD udi to
lige store Dele udi F, saa er i CF Tyngdens Center as
Triangler, og i det Punkt E, om FE = fFC §. 105-
Trekkes fra Spitsen afPyramiden A den Linie AE, da gaaer
den og igiennem alle de enkelte Tyngdens Centrer af de andre
Snit, der ere parallele Bafis, som btc y ftlgelig er i AE
Tyngdens Center af Pyramiden.
Ansees nu ABD, som Grund-Fladen af Pyramiden, i
Henseende til hvilken den lige over for liggende Spitse af Py-
ramiden