Om Tyngdens Center
af Tyngden, og denne Bevcrgelft maatte altid have Sted,
hvad heller at Tingene vare fiir- og meerkantede, eller og, om
de vare runde; hvad heller at Perpendiklen fra Tyngdens
Center faldt over eller uden for Grund Linien.
U 3
Da
Planerne nærme sig Verticalen, for den over dem ei mere
skulde kunde lobe op efter.
§) For at forstaae der allerede sagte endnu faa meget desto bedre,
maa ydermere agres, (tt det ei er alene i dette Tilfælde, da
Planers Inklinations Vinkel (Fig. 13) AGC:=CÆ) oq
CD er horizontal, at Cylindren hviler; men den maa endog
hvile over alle andre Planer, under hvad Vinkel at de end
ere tuf (inerte, saa ridt som Tyngdens Centers Direktions-Li-
nie gier med Cd en Vinkel CÆ), saa stor som Planets Jn-
klinations Vinkel; og dette sidste er der egentlige, som bor
ffee paa el hvert Plan, naar paa det Cylindren ei ffal kunde
rulle hoiere op ester Planet. Men Forffiellen imellem alle
disse og ben No. 4. omtalte Tilfalde er, at over de andre
Planer ligger CD ei, som iFig 13. horizontal, naar Cylin-
dren er kommen til Hvile paa Planet, men den kan have
to adskillige Skilninger, som i Fig. 15. En, udi hvilken
at Tyngdens Center paa den Linie <*B staaer paa sit hoieste
udi D. En anden, da den over samme Linie ftaaer paa sit
Laveste udi cL Den i No. 4. omtalte Tilfælde er derfor den
da ? eller Tyngdens Center, for at blive staaende
paa Planet, ikke kan have uden en eneste Slilrmrg, som blv
ver den nederste. ' Estep;