158
Femte Forelæsning.
Da derfor Erfarenhed larer, at de Ting, som falde
hen ester et inklmert Plan, have snart en, snart en anden
Bevægelse. En, som man kalder at glide ned efter Planet,
rmar det nemlig idelig rores af de samme Dele af den faldende
Ting. En anden/ naar de anwrende Dele idelig forandres,
som
Esterrænker man lidt notere, Hvorledes Bevægelse« af
Tyngdens Center skeer i disse to adskillige Skilninger, (hvilke
ligeledes have Sted paa den horizontale Linie) da seer matt
strap, at om dette Punkt er i sit nederste, da hvad heller man
vrl bevæge Cylindren hen imod G eller op imod A , ma»
, Tyngdens Center altid stige, følgelig falder det iglen tilbage
til d, faa Bevægelsen hen over Planet i dette Tilfalde ikke
haver Sted.
- Staaer derimod Tyngdens Center paa sit hsieste udi D, .
helder da Cylindren over iinod G, falder den der henester.
Helder den hen imod A, falder den der henester; thi man
seer strax, at i begge Tilfælde falder idelig Tyngdens Center
alt lavere og lavere, faa dets Bevægelse ei er hindret. For-
styrres derfor Cylindrens Hvile udi D, leber den faa længe
op efter Planet, indtil den naaer den Skilning M, da Cen-
tret af Tyngden kommer i sit nederste, hvor det nsdvendig,
som fer sagt, maa blive ftaaende.
Men deraf flyder, at i det i No. 4. omtalte Tilfælde Cy-
Undren aldeles ikke, i hvorledes man end gier det, kan lobe
op efter Planet. Thi da i denne Skilning DB, faa
har