i72 Siette Forelæsning.
§ . 125.
Hrori en tw Nemlig, at tn tung Tings Styrke i at tynge imod en
Krast bestaaer. anden i Llgevegt med den staaende Tyngde, eller Momentum
Ponderis, bor dommes af dens Vagt, multiplicert med
dens Distance fra Hvile-Punktet. Siden at den Kraft,
som A har til at veie imod B (Taf. V. Fig. 5.), er A* AC,
og ligeledes den Krast B har ril at veie imod A, er L. BC<
§4 12Z. 118.
§ . 126»
Det sarnme Tages den ene Tyngde A plutselig bort, da blev dog
agtes iHemecn-___ . T. . _ , _
de ril Pressio- SOlOttlCiUCt t B uforandret det samme; saa, naar en Pressions
k(i"U.'ilkni“i hv«d heller det er en Tyngde, eller ikke, virker lodret paa en
V<rgtsiang(T.VF.7.), hvis Hvile-Punkt evC, mcia dens hele
Kraft til ar drive Stangen, allid dommes af B. BC. Var den
samme Kraft udi E, blev dens Kraft, til at drive VaZr-
Srangen, ikke uden B x EC.
§ . 127.
enPnrsimi Med et Ord, faa tidt som Pressionerne virke paaVa>gt-
v'ck«°s°md«n Stanger, maa man ingenlunde forglemme ak multiplicere
«irtiiinj, b<nbem, (e([er/ hvilket er det samme, de Tyngder, de foraar-
tim i et SiE, sage,) med deres vedkommende Vagtstangs-Arme.
multiplicert _ lrt> „ .
med denne sid- Og da disse Vcrgtstangs-Arme ere i samme Forhold,
SMtøm Hastighederne af de Jnertier, paa hvilke Pressionerne
-e Hastighed. i6.Saa maa i Almindelighed Pressionens hele Kraft
altid fluttes af Pressionen selv, multiplicert med den Jnerties
eller der Punkts Hastighed, paa hvilket den virker.