Om Tyngdens Center.
1'89
§. 71-
S^a«sr«ml Buer qiveS of andre krumme Sinter, hvilke ci ffie- I Duerm i
te« midt over afen Linie, paa hvi« begg« Sider al be fom smaaTyng-
de betragtede Elementtr ere ligedanne, da maa Tyngd«ns Ccnttr ft-
ges efter §. 64 eller 65. Mrn da Lene i Henseende til Maaden ar
arbeide paa, ingen Vanskelighed videre indeholder, saa vilk vi dcrved
ti lomgere opholde os, for at gaa« til ii materiell# og korperlize Ung
selv. - '
§. 72.
Maaden at ga»e frem paa i Henseende til dem, et den samme, Tynzdmrem.
som i det forrige, Men i Almindelighed maa de penseres hl tre y Uv5egemeviw.
ner, og Tyngdens Centers Afstand fra alle tre bestemmes; da det
Punkt, hvori det sidste Oversnit skeer, er Tyngdens Center. De
Vanskeligheder, som falde for efter denne almindelige Maade, und-
gaaer man i de nyttigste Tilfælde, hvor det nemlig er vigtigst at vide
Tyngdens Centrer. Saaledes seer man strap, ar i en Cylinder, hviü
Dele ere overall lige tunge, er Tyngdens Center i Midten as Axlen.
I de Legemer, som blive til ved en Figurs Sving om en ubevægelig
Axel, er altid Udregningen, som behoves, for at finde Tyngdens
Center, overmaade let; fordi i dem Axlen er bekiendt, i hvilken dette
Center ligger, saa at dceftr Linien, hvori de to Plan overffiere hveran-
dre, er bekiendt, og man alene haver nodig ar soge Tyngdens Centers
Distance fra det tredie. Saaledes findes derfor Tyngdens Center let
i Keilen, og i alle de Ting, fom man paa denne Maade kan forestille
sig at blive til ved en udregnelig Figurs Omvelining. Tyngdens Cen-
ter findes i den saa let, fordi Axlen af Tyngden forud er bekiendt, paa
Aa 3 hvilke»